Kære søde Celina, 

hvor lyder det som en så forvirrende og hård situation at stå i <3 Puha. Hvor er jeg glad for, at du har mod på, lyst til og håb til at skrive herind. Jeg vil gerne mit bedste for at give dig et svar, du kan bruge til noget <3 

Det lyder som en så frustrerende situation, hvor du ikke ved, hvor du står henne i forhold til dem du går i klasse med. Det fortjener du ikke. Det ved jeg. For du lyder omsorgsfuld, betænksom og følsom. Og som en person som fortjener venner og en klasse, hvor du kan være sikker på, om de vil dig eller ej <3 

Jeg sidder og tænker lidt på, om du mon har snakket med nogle om det du oplever? <3 Måske en lærer, en forældre, eller en veninde/ven? Det letter ofte bare lidt at få talt op om problemerne, også selvom det ikke fikser noget <3 

Jeg fik engang et godt råd af en lærer; at ens klassekammerater ikke behøver at være mere end blot nogle man går i klasse med. Man må gerne bare holde dem der. Ikke jagte venskaber, man ikke har mod på. Eller prøve lykken og så frygte at blive såret <3 For det er helt okay, at man ikke har lyst til hverken det ene eller det andet <3 

Jeg håber, at mit svar har kunne få noget til at falde på plads hos dig, eller hvad end det måtte gøre inde i dig <3 Du fortjener at finde til rette i en klasse og i en gruppe mennesker <3 Du er helt okay som du er! 

Hvis du får brug for os igen, så er vi her altid <3 

Kæmpe kram, Mille <33