Kære Clara <3

Tusind tak for dit brev. Det er et SÅ utrolig godt, ærligt og reflekteret brev, du har skrevet. Jeg kan mærke din forvirring og din frustration hele vejen igennem, og jeg vil bare sige med det samme: Der er intet galt med dig. Tværtimod.

Hvor er det dejligt at læse, at du har fundet en veninde, som er så fantastisk, og som du føler dig virkelig tryg ved. Det er en kæmpe gave, og det er slet ikke alle, der er så heldige at finde sådan en person.

Nu til det, der er svært. Jeg forstår præcis, hvad du mener. Du har fundet en person, som du ved aldrig vil dømme dig, og som er støttende og hjælpsom. Og din logik siger dig, at du "burde" dele alt med hende. Men lige når du skal til det... Så er det, som om din krop siger fra. Du har ikke rigtigt lyst, og du får kvalme ved tanken. Og så kommer de tunge tanker bagefter: Du føler dig tarvelig og ond. Du er bange for, at der er noget galt med dig, fordi du ikke bare kan have en bedste veninde som alle andre.

Men ved du hvad? Jeg ser det slet ikke sådan.

Den følelse af kvalme er ikke dig, der er "ond". Det er din krops måde at fortælle dig på noget på. Det er en grænse. Og det er helt, helt okay at have grænser - selv overfor en bedste veninde <3

Du har en stærk idé om, at en bedste veninde er en, man skal fortælle alt til. Men hvad nu hvis den idé slet ikke er rigtig? Hvad nu hvis en bedste veninde i virkeligheden er en person, man er 100% tryg ved, også selvom man ikke deler hver eneste tanke?

Det, at du holder igen, handler måske slet ikke om, at du ikke stoler på hende. Det lyder jo til, at du stoler fuldt ud på hende! Måske handler det bare om, at nogle tanker er dine egne, og du er ikke klar til at dele dem endnu. Eller måske behøver du slet ikke at dele dem. Det er din ret at have det sådan. Det gør dig ikke til en dårlig veninde. Det gør dig til et menneske, der passer på sig selv.

Du har fundet en bedste veninde. Det lyder det virkelig til. Du er ikke tarvelig. Du er en god veninde, der også er ved at finde ud af, hvor dine egne grænser går. Det er en superstyrke.

Du spørger, hvad du skal gøre. Måske kunne du prøve at give dig selv lov til, at det er okay? At dit venskab er fantastisk, præcis som det er, selvom du ikke deler alt. Du behøver ikke at sige noget, du får kvalme over. Nyd i stedet alt det, der er fantastisk ved hende og jeres venskab.

Jeg håber, mit svar kunne give dig lidt ro. Du er ikke alene om at have det sådan. Jeg ville ønske, jeg kunne give dig et kram og sige, at du er en rigtig god veninde, som gør det helt rigtige ved at lytte til dig selv.

Kæmpe knus og kram, Vivi <3