Kære Mathilde, 

Tak fordi du deler den her episode med os - hvor er det modigt og sejt af dig at sætte ord på. <3 

Jeg er først og fremmest rigtig ked af at høre, at du har følt dig presset til at have sex med din kæreste, selvom du ikke følte dig klar til det. Det er en sårbar grænse at få overskredet, og jeg kan godt forstå, at det har sat sig skævt i dig, og at du står tilbage med en ærgerlig og uafklaret følelse. <3 Jeg får også lyst til lige at understrege, at det aldrig er i orden at true og presse nogen til noget, de ikke har lyst til - og at et nej (både i situationer som denne og alle mulige andre situationer) altid skal respekteres og lyttes til. Det er virkelig voldsomt at blive overset i at sætte grænser, og du skal bare vide, at du virkelig ikke har gjort noget forkert i den her situation. Det er altid okay at sige fra, mærke efter og sætte en grænse. Og det er aldrig okay ikke at lytte til, at andre siger fra. 

Jeg synes faktisk, at det er mega sejt af dig, at du i første omgang har mærket efter i situationen, og senere også kan mærke, at du faktisk ikke er okay med, hvad der skete. Det er virkelig stærkt at kunne mærke efter, sætte ord på det og så også handle på det! Særligt når man har den alder, som du har <3 Så mega godt gået at du stopper op og gør noget ved det (som fx at skrive herind), når du kan mærke, at noget fylder i dig. Bliv ved med at være så sej til at lytte efter i maven <3 

Jeg tænker på, om du og din kæreste mon har talt om, hvad der skete? Og om han har kunne mærke, at der er noget off i hele den her situation? Hvis ikke, så tror jeg, det kunne være en rigtig god idé at prøve at tale med ham om det. Få sat nogle ord på, hvordan din oplevelse var, og måske også spørge ind til, hvad der fik ham til at reagere, som han gjorde? Jeg synes, det lyder som et lidt tungt emne at skulle lade ligge og gå med selv - og hvis jeg stod i en lignende situation, så ville jeg have behov for at på talt ud om det <3 Hvis du føler, det er for grænseoverskridende at tale ud om det med ham, så er det også helt forståeligt - og jeg forstår godt, det kan virke fristende at "lade det ligge" og så forsøge at glemme det lidt. Men sandheden er bare, at når vi prøver at fortrænge situationer, der har været voldsomme for os, så gemmer de sig i underbevidstheden, og der får de lov til at ulme under overfladen. Det kærligste vi kan gøre mod os selv er at bearbejde og håndtere de svære følelser, og du er jo allerede mega sej til at prikke hul på emnet ved at skrive herind <3 Måske kan det være rart for dig at tale med en voksen om det? En forælder, en søskende, en god veninde? Én du stoler på <3 

Hvis du har brug for mere tilløb til at åbne op, så kan du også altid skrive ind til os i chatrådgivningen. Så sidder vi klar til at støtte og gribe dig i alt det, du har på hjertet. <3

Jeg ønsker alt det bedste for dig! 

Knus og kram Kathrine