Kære Mie, 

Tusind tak for dit brev - sejt at du rækker ud og sætter ord på de følelser, du oplever <3

Jeg er virkelig ked af at høre, at du har det sådan. Det lyder rigtig ubehageligt, og jeg forstår godt, at du føler dig frustreret og ked af det<3 Gymnasiet er virkelig ikke let, og det er for mange en stor omvæltning, som kan være super overvældende. Det husker jeg også, at den var for mig! Du skal vide, at der ikke er noget forkert ved dig, og at der ikke er noget galt i at synes, at gymnasiet er et vildt (og lidt voldsomt) skift, og det er helt okay at reagere på! 

Med det sagt, så hæfter jeg mig ved, at du skriver, at du har grædt hver eneste dag, siden du startede, at du ikke har noget overskud - og at du har den her ud af kroppen følelse, hvor det hele føles lidt som en drøm. Det er jo selvfølgelig nogle følelser, man skal reagere på, og derfor synes jeg også, det er mega sejt, at du har skrevet herind til os. Har du mon snakket med en forælder, veninde eller anden tæt relation om, at du har det sådan her? På de fleste gymnasier er der også tilkoblet en studievejleder, som kan være rigtig god at tale med - også i sådan nogle situationer her. De kan give dig nogle redskaber til, hvordan I kan imødekomme det her sammen, og forhåbentligt kan gøre det hele en smule lettere. Måske kan det være en start?? <3 

Jeg får også lige lyst til at fortælle dig, at hvis du ikke føler, at gymnasiet er det rigtige for dig, så er det helt okay. Der findes (mange!!!) andre veje end den, og jeg er helt sikker på, at vi hver især lander lige dér, hvor vi skal - med eller uden studenterhue. Du fortjener på ingen måder at være så ked af det hver dag <3 Jeg håber, det kan lette hjertet lidt, og så håber jeg, at du har mulighed for at tale med nogen, der kan hjælpe dig med at gøre hverdagen lidt lettere ligenu <3 

Jeg ønsker dig alt det bedste, og jeg synes, du er mega sej <3 

Knus og kram Kathrine