Kære søde Mira, 

hvor er det så sejt af dig, at du skriver herind - det kan virkelig kræve mod og en ekstra vejrtrækning <3 Det er vigtigt for mig at sige, at du slet slet slet ikke er alene om de tanker og problemer du går med. Der er mange piger som skriver herind, netop fordi vinteren eller karakterer eller nervøsitet er svært. Så du er slet ikke alene. Og jeg ved, at rigtig mange andre piger, kan få gavn at dit brev <3 

Årh hvor er vi mange, som ikke er så gode til vinteren. Det glæder mig, at du har fundet frem til, at vinteren påvirker dig på den måde. Det kan ofte "løse" flere af problemerne som kan dukke op, fordi man netop ved, at den går væk igen, når vinteren forsvinder <3 Din følelse med ikke at være god nok, den er så svær at stå med. For jo, du er god nok. Mennesker er ikke perfekte - og kan aldrig blive det - og vi forbliver aldrig den samme; nogle gange svinger det om vi bedre i skolen, eller om vi er en mere nærværende veninde, eller om vi er mere hjemme med ens forældre. Og alle gange, så er man stadig god nok. 

I forhold til det her med, at du går og bekymrer dig for dit fremtidige snit, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om du har tænkt over den udvikling du kommer til at få de næste par år? De karakterer som kommer til at stå på dit eksamensbevis er jo de aller sidste årskarakterer og eksamenskarakterer. Karakterer som du slet ikke kan forudse nu eller afgøre nu. De næste par år kan du lære uendelig meget, som kan påvirke den sidste karakter. Men lige nu, så kan du ikke afgøre den. Lær, bliv mere ligeglad med andres meninger, bliv klogere og øv dig i at trække vejret - du gør det godt nok <3 

Du skriver, at du er bange for at alle andre kan se hvor nervøs du er. Og hvor kan jeg så godt sætte mig ind i den tanke - man er så sårbar og så nervøs, at der ville ikke være noget værre end, hvis de kunne se det. Jeg sidder og tænker lidt på to ting, da jeg læste din sætning. Det ene er, at de nok ikke tænker eller ser så meget på dig, at de ligger mærke til det. Folk er ret opslugt af sine egne ting, så det ville undre mig meget, hvis de lige pludselig lagde mærke til, hvordan andre klarede sig. Den anden ting er, at der formentlig er ret mange andre, i din klasse, som faktisk har det på præcis samme måde i forhold til nervøsitet. Jeg tænker ikke, at du har sagt højt, hvordan du har det med at række hånden op eller fremlægge - så der kunne være ret mange andre, som heller ikke siger det højt. Vi er sjældent så alene, som vi føler os.

Jeg har desværre ikke noget fantastisk råd til at blive mindre nervøs, når man rækker hånden op. Jeg slap den aldrig rigtig tror jeg, men jeg blev mere ligeglad med andres meninger, for de fandtes faktisk sjældent - og så gik den lidt væk af sig selv. Når jeg frygtede om folk lagde mærke til, om min stemme rystede eller, om jeg ikke kunne sige de "rigtige" ord, så kiggede jeg rundt på de andre, og de fulgte sjældent med. Og så vidste jeg jo også godt, at de ikke var nogle onde mennesker - de ville jo ikke tænke dårligt om mig, eller grine ad mig. Så begyndte jeg at tænke på, hvad jeg selv gjorde, når andre fremlagde eller rakte hånden op - og jeg lagde jo ikke mærke til nogen nervøsitet; jeg synes ikke, at de var dårlige eller dumme eller havde lyst til grine ad dem. Vi er alle sammen bare mennesker, og ingen har lyst til at se nogle fejle eller have det dårligt <3 Og hvis de gjorde, så er de nok alligvel ikke nogle, som vi ville spørge til råds eller synes var vildt søde. 

Når det kommer til de mundtlige eksamener, så vil jeg sige, at jo flere man har været igennem, jo mere rolig bliver oplevelsen. Et godt tip, som ved jeg rigtige mange bruger - og jeg selv har brugt - er at, når du er til en mundtlig eksamen, så sig højt, at du er nervøs. Lærer og censorer er der ikke for at være onde eller pille én ned - de er der for at sørge for, at du klarer dig bedst muligt; selv censor. De vil ikke én noget ondt <3 Og selvom at de ikke nødvendigvis kan lave om på eksamenen eller fikse det for dig, så tager de det ofte med og giver lidt ekstra tid til at tænke - det kan måske hjælpe lidt <3 Som princip er mundtlige eksamener offentlige, hvilket vil sige, at efter aftale med skolen, så kan man faktisk have én med inde til eksamen. Jeg ved ikke, om det måske kunne skabe tryghed hos dig? Men det kunne være en ide at snakke med din skole om, om det er en mulighed, hvis den ide lyder rar. Måske en veninde, lærer, forældre eller lignende, kan give dig tryghed, så du kan få lidt ro på inde ved eksamenen <3 

Hvor lyder det hårdt, at du står med alle dine tanker og følelser alene. Og hvor jeg er ked af at høre, at du ikke kan dele det med dine forældre. Men nu er du ikke helt så alene mere. Vi, her hos Girltalk, tager alle seriøst, og vi hepper altid på jer - og nu ved vi lidt, om hvordan du har det, så du vil altid have en plads hos os <3 Det lyder som om, at du har brug for at dele det med andre end bare lige os, og det forstår jeg godt. Som du skriver, så kan det virkelig være tungt at gå med alene <3 Jeg sidder og tænker lidt på, om det kunne være en mulighed at snakke med en lærer eller studievejleder? Studievejlederne er der jo for at passe på eleverne og sørge for, at de kommer godt igennem deres skoletid, så de vil helt sikkert have tid til at lytte og hjælpe dig <3 Det kan godt virke intimiderende, det forstår jeg godt, men de er simpelthen så søde - det kræver meget empati at være studievejleder - så de vil dig bare det bedste <3 Det kunne også tænkes, at de kunne hjælpe med at fortælle dine lærer, hvordan du har det med fremlæggelser. Nogle gange hjælper det bare, at andre ved, hvordan man har det; så når man står i det, så er man ikke alene med det <3  

Husk på, at du altid er god nok, og at din fremtid ikke er afgjort allerede nu. Du er ikke fastlåst der hvor du er. Og så er du absolut ikke alene, og der er så mange som gerne vil hjælpe med at gøre livet bedre for dig <3

Du er altid velkommen til at skrive herind igen, eller ind til vores chatrådgivning, hvis du får brug for os. Vi er her altid, og vi hepper på dig <3 

Store hep og et kæmpe kram, Mille <33