Kære Vera,

Tusind tak for dit brev. Det er stærkt, at du rækker ud, og jeg synes, du er virkelig god til at sætte ord på dine følelser, selvom det kan være svært <3 Mega sejt. 

Jeg kan godt forstå, at du synes, det er svært at blive holdt udenfor / overset. 3 er altid et lidt sårbart antal, fordi der er en risiko for, at 1 står mere alene. Det kan, som du også skriver, være en virkelig ensom følelse at føle sig alene i et fællesskab, og jeg forstår så godt, at det gør ondt. Men husk på, at du ikke har gjort noget forkert. Du er helt som du skal være<3 

Jeg synes, det er meget betænksomt af dig at være opmærksom på, at du ikke vil skyde skyld over på pigerne. Det siger rigtig meget om dig som menneske. <3 Men jeg synes også, at det er virkelig stærkt og godt, at du har åbnet op om dine følelser til din mor og din lærer. Og som de siger, så har det ikke noget med dig at gøre, men derfor kan det stadig godt være svært at være i. Det er klart, at du er nervøs for at skulle tage en samtale, men hvis vi skal prøve at se det på et lidt dybere niveau, så tror jeg, at en samtale er en rigtig god løsning. Det inviterer til, at I kan få talt om de svære ting, og ofte kan det være super lettende at få sat ord på. Det behøver ikke at blive ubehageligt, ofte kan det også være super rart og afklarende, og nogle gange skaber det rene linjer <3 Jeg forstår godt, du er nervøs, men hvis du kan - så prøv at se det i et andet perspektiv. Og faktisk vende tankerne til, at en samtale er rigtig god og sund for jer alle og for jeres fælles dynamik. 

Jeg håber, det kommer til at gå så godt for jer alle 3, og at det kan gøre noget god ved den dynamik, som du ikke trives i ligenu. <3 Jeg hepper på dig og sender en masse kærlighed din vej. 

Knus og kram Kathrine