Send dit spørgsmål
Sus,
30. maj 2022

Min bekymring går på sommerferien

Hej
Min bekymring går på sommerferien.
Min datter går i 2G, hvor hun har det fint, fortæller hun. Det er ikke ofte, hun lave noget med kammeraterne fra klassen, men det sker. Fortæller så igår, at de var en mindre gruppe, der forsøgte at arrangere sommerhustur i den lange sommerferie, men det kunne ikke lade sig gøre. Hun har et par tætte veninder udenfor skolen, en skal hun på en uges ferie med, derudover også en familietur, men ellers synes ferien "tom", fordi hun ikke har en stor vennergruppe, hun kan hænge ud med, har altid været typen, der knytter sig til få, har nok lidt svært ved at række ud til "mindre tætte". Jeg går i panik ved tanken om en ferie, hvor hun kan blive meget alene (enebarn). Skal jeg lade hende være med det, blande mig udenom og bare gøre mit, nu hvor hun er 19 år? Hun tænker ikke sig selv som ensom, men "en med ikke så mange venner". Hun er ikke den store festgøj, men vil gerne være med, når der sker noget.
Hun virker ikke deprimeret eller noget, ofte ret glad og let. Jeg fornemmer, hun er ret kritisk med venner, at hun ikke er sådan en, der falder i med alle og alle falder i med, men samtidig har hun aldrig været mobbet eller helt alene. Er ret selvstændig, klarer sig godt i skolen, er seriøs omkring det osv
Hun er meget anderledes end jeg var, da jeg var ung, tror det er med til at gøre det lidt svært for mig at lade hende "selv finde ud af det". Desuden har jeg nok et bekymringsgen i forhold til, hvad der er "normalt" blandt unge - "skal hun ikke noget mere ud, skal hun ikke have gang i kæresteriet, skal hun ikke feste noget mere osv.....ja, ofte set i lyset af, hvordan jeg selv var.
Jeg håber, I kan finde hoved og hale i min smøre. Tak for hjælp. Mvh Sus

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Sus

Tak for dit brev. Du kan tro jeg godt kan finde hoved og hale i det, du skriver! Jeg tror bestemt ikke, du er alene med at opleve tvivl og bekymring som forælder, især når ens barn viser en anden adfærd end man selv havde i dets alder. Jeg kan sagtens genkende det at vakle mellem at blande sig og det at lade være. Det kan være virkelig svært at fornemme hvad der er det rigtige at gøre. 

Du beskriver din datter som en pige med få tætte veninder uden et umiddelbart stort behov for at være sammen med mange. Du er bekymret for, at hun ender med at være for meget alene i sommerferien, fordi hun ikke har så mange aftaler og du er i også tvivl om, hvor meget du skal blande dig i hendes planer. Det er måske vanskeligt for dig at vurdere, om hendes tilgang til venner og det sociale er ’normal’ eller om den er et udtryk for noget, som skal hjælpes lidt på vej.  

Da unge mennesker fungerer så forskelligt i forhold til deres sociale behov og liv vurderer jeg ikke, at din datter afviger fra ’normen’. Det er en stor gave at kunne mærke efter, hvem man reelt har lyst til at være sammen med, i stedet for at føle, at man skal rumme en hel masse mennesker. Mange unge trives bedst med få venner og en begrænset social udfoldelse - Jeg synes, at det vigtigste her er, at din datter trives og har det godt med der, hvor hun er socialt set. Hvis ens eget behov som forælder er anderledes end det ens barn har, kan det være fristende at overføre sit eget behov til barnet for at undgå, at de mærker afsavn el.lign. 

Du spørger om du skal lade din datter være og blande dig udenom. Jeg synes godt, at man som forælder kan involvere sig, hvis man bare er forsigtig med ikke at tage over. Jeg læste engang et citat fra en teenager til sine forældre: ”Hold jer væk, men bland jer alligevel”, og det beskriver måske meget godt den svære kunst en forælder ofte står i: At støtte op samtidig med, at man giver slip. 

Jeg tror at det bedste du kan gøre er at være nysgerrig og at spørge ind til, hvordan din datter f.eks. har det med ikke at have så mange planer i sommerferien. Hensigten er at interessere dig uden at have en ’dagsorden’, hvor du føler, du skal få noget til at ændre sig. Når I når til ferien kan det vise sig, at hun selv har fundet på nye planer. Du kan måske også spørge hende om hun har lyst til at lave noget sammen. Øvelsen her er ikke at komme hende i forkøbet, men at være tilgængelig, med en god portion tålmodighed, selvkontrol og respekt for hendes ret til selv at bestemme! 

Du står med en reel stærk bekymring for, at din datter bliver for meget alene her i sommerferien. Det kan vise sig, at du får ret. Men det kan også være at din datter inddrager dig og beder om hjælp, eller måske selv finder ud af noget mere eller, at hun simpelthen har det helt fint med ikke at være særlig social i løbet af ferien. Det er ikke til at vide lige nu. Men du kan hjælpe ved at være nysgerrig, tilgængelig og tålmodig. Det er ikke sikkert at din bekymring bliver mindre af den grund, men tillid vokser i takt med, at man giver plads til den.

Jeg håber, at disse tanker kan være til hjælp i de overvejelser du står i og, at I alle får en rigtig dejlig ferie, sammen eller hver for sig!

De bedste hilsner

Alexia, frivillig rådgiver

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Vi sender en mail, når vi har svaret dig. Du kan også læse svaret her på siden.










Brevkasse

Brevkassen er et gratis tilbud til forældre og andre voksne pårørende til piger og unge kvinder i alderen 12-24 år. GirlTalks frivillige faglige rådgivere bestræber sig på at besvare dit spørgsmål inden for 10 dage. Vi anonymiserer og lægger det ind i brevkassen herunder, så andre også kan få glæde af det.

Send dit spørgsmål

Filtre
Send dit spørgsmål
Filter brevkasse

Vil du vide mere om:

  • Forældrerollen
  • Familierelationer
  • Psykisk sundhed
  • Venskaber
  • Selvværd
  • Trivsel
  • Pubertet
  • Skole
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
19 Resultater