Send dit spørgsmål
Anonym,
06. april 2020

Mon min datter skader sig selv?

Jeg har mistanke om at min datter skader sig selv

Jeg er mere og mere bekymret for min datter på 14 år. Hun trives dårligt i skolen. I det sidste halve år har hun trukket sig fra næsten alle sociale aktiviteter i skolen og fritiden. Hun er helt holdt op med sin håndbold, som hun har været så glad for. Hun er begyndt at gå med langærmede trøjer. Selv når det er meget varmt i vejret, kan jeg ikke få hende til at tage noget andet på. Jeg har en mistanke om, at hun måske er begyndt at skade sig selv, men jeg ved ikke helt hvordan, jeg skal tale med hende om det.

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære forælder
Jeg kan godt forstå din bekymring, når du ser, at din datter mistrives. Det er frustrerende at være i tvivl om, hvordan du bedst kan hjælpe og støtte hende. Din beskrivelse af hendes adfærd kan godt pege på selvskade, men det er vigtigt at holde fast i, at du ikke ved det med sikkerhed. Derfor vil jeg råde dig til at tage udgangspunkt i din datters generelle trivsel, når du skal tale med hende.

Det er meget almindeligt, at man som forælder er i tvivl om, hvad man skal sige til sit barn eller, om man gør noget værre ved at spørge ind. Man kan have tanker som, ’Hvad gør jeg, hvis hun afviser mig eller trækker sig endnu mere?’ Hvis din datter har svært ved at sætte ord på, hvordan hun har det, kan det være en ide at styrke jeres relation ved at være sammen om det, som ikke er problemorienteret. En gåtur, en tur på cafe, eller noget andet, I nyder at lave sammen, kan være med til at åbne op for kommunikationen også om de svære ting.

Det kan være fristende at dreje samtalen hen imod mistanken om selvskade meget hurtigt. Men at skade sig selv er et symptom på et dybereliggende problem. Udgangspunktet må derfor være, at du først spørger omsorgsfuldt ind til hendes følelsesmæssige trivsel, frem for at reagere på den fysiske del. Spørg ind til hendes følelser, tanker og oplevelser på en anerkendende og omsorgsfuld måde og vis, at du accepterer hende og tager hende alvorligt, selv om du måske ikke helt forstå, hvordan hun har det.

Det er naturligvis vigtigt, at du på et tidspunkt deler din bekymring med din datter om, at hun muligvis skader sig selv. Man kan f.eks. sige, ’Jeg ved, at du har det svært for tiden og jeg vil rigtig gerne hjælpe dig. Jeg har lagt mærke til, at du går med langærmede trøjer, selv om det er meget varmt. Det får mig til at blive oprigtig bekymret for, om du måske skader dig selv, når du har det rigtig svært. Er det rigtigt?’

Hvis din datter bekræfter, at hun skader sig selv, er det helt forståeligt at opleve afmagt, forvirring, vrede, skyld og føle dig utilstrækkelig. Du kan let komme til at reagere ud fra disse følelser:   ’Hvordan kan hun gøre hun det mod sig selv?’. Men jeg vil gerne komme med nogle forslag, til hvordan du bedst kan støtte dit barn i denne situation.

Undgå panik
Selv om du bliver bekymret må du forsøge at kontrollere din forskrækkelse og forholde dig roligt og omsorgsfuldt. Ofte er selvskade i forvejen forbundet med skyld og skam, så undgå en dramatisk reaktion, da det kan forværre de negative følelser og lukke ned for kommunikationen. Forsøg at bevare roen. Undgå at bebrejde, skælde hende ud eller true med straf. Du kan sige til hende, at du er glad for den tillid, hun har vist dig, selv om det er svært for hende, at du nu ved, hun skader sig selv.

Selvskade er en måde at håndtere og lindre svære følelser og indre smerte ved i stedet at udøve fysisk smerte på sig selv. Selv om handlingen i sig selv virker destruktiv er den ikke et forsøg på at gøre en ende på sit liv.. Det er tværtimod en strategi for at overleve – en slags afledningsmanøvre for at få det bedre.

Spørg ind og lyt
Din datter har derfor først og fremmest brug for at blive mødt følelsesmæssigt ved, at du forsøger at lytte og forstå, hvorfor selvskaden virker som en løsning i hendes situation. Del gerne helt ærligt din egen usikkerhed og fortæl, at du rigtig gerne vil forstå, hvordan hun har det, og om du får spurgt på en god måde.

Hvis hun åbner op og fortæller om sine følelser, så lyt uden at afbryde. Undgå at være konfronterende eller bebrejdende, selvom du måske føler dig meget uenig, anfægtet, vred eller afmægtig i forhold til det, hun fortæller. Det er vigtigt, at du ikke reagerer dømmende eller irettesættende, selvom du måske synes, at hendes tanker er på vildspor. Vis i stedet, at du tager hende alvorligt og anerkender hendes følelser, selvom du ikke godkender hendes selvskadende adfærd. 

Bær over
Det allerbedste vil være, hvis din datter lærer at åbne op for dig og snakke med dig i stedet for at skade sig selv i de tilspidsede situationer. Det er dog ikke alle piger, der formår at bruge deres forældre i denne situation. Det kan være, at din datter skammer sig over at dele sine inderste tanker og følelser med dig, eller at hun måske er bange for at blive afvist. Måske vil hun virke ligeglad, sur eller vred over, at du blander dig og afvise dine forsøg. I så tilfælde er det vigtigt ikke at tage det personligt.

Accepter hvis hun afviser at tale om dine bekymringer, men vend tilbage på et senere tidspunkt. Du skal ikke opgive at vinde din datters fortrolighed. Giv hende tid og respekterer hendes grænse, når hun ikke ønsker at åbne sig for dig. Et alternativ kan være at finde en anden voksen, hun tør betro sig til – eventuel en professionel, da det kan være en hjælp for din datter at tale med en neutral person, som hun ikke har en relation til i hverdagen.

Vis tålmodighed
At lære at håndtere svære følelser tager tid. Hvis din datter skader sig selv, er du som forælder naturligvis meget optaget af, at selvskaden skal ophøre. Men selvskade er en ond cirkel, der skal brydes med andre strategier til at lindre de svære følelser og det sker ikke fra den ene dag til den anden.

I ventetiden er det vigtigt at holde fokus og at fortsætte med at spørge ind til, hvordan hun har det følelsesmæssigt, i stedet for at spørge, om hun har skadet sig selv. Lad ikke selvskaden blive omdrejningspunktet for jeres samvær og kommunikation. Brug derfor energi på at opbygge eller styrke det tillidsfulde forhold og den gode kommunikation.

Henvend jer
Fordi din datter viser tegn på mistrivsel, vil jeg også råde dig til at aftale med din datter at tage kontakt til jeres læge, som kan vurdere, om der skal tilrettelægges et videre forløb. I kan også henvende jer til skolens sundhedsplejerske, AKT lærer eller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning på kommunen. Inddrag gerne en lærer, hun har tillid til, så der tages de rigtige hensyn fra skolens side. Uanset om hun skader sig selv eller ej, er det vigtigt at undersøge de bagvedliggende årsager til hendes manglende trivsel både i skolen og i fritiden.

Hvis du har brug for en personlig samtale, er du velkommen til at ringe til GirlTalks telefonrådgivning til forældre.

Alexia, frivillig rådgiver, GirlTalk.dk

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Vi sender en mail, når vi har svaret dig. Du kan også læse svaret her på siden.










Brevkasse

Brevkassen er et gratis tilbud til forældre og andre voksne pårørende til piger og unge kvinder i alderen 12-24 år. GirlTalks frivillige faglige rådgivere bestræber sig på at besvare dit spørgsmål inden for 10 dage. Vi anonymiserer og lægger det ind i brevkassen herunder, så andre også kan få glæde af det.

Send dit spørgsmål

Filtre
Send dit spørgsmål
Filter brevkasse

Vil du vide mere om:

  • Forældrerollen
  • Familierelationer
  • Psykisk sundhed
  • Venskaber
  • Selvværd
  • Trivsel
  • Pubertet
  • Skole
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
19 Resultater