Kære mor

Tak for dit brev. Jeg kan godt genkende den problematik du beskriver omkring din datter og den venindegruppe, hun er en del af. Du beskriver en gruppe piger, som egentligt gerne vil hinanden, men fællesskabet bliver forstyrret af alliancer og konflikter, som din datter ikke har lyst til at være en del af men føler sig nødtvungen til at forholde sig til.

Din beskrivelse af dynamikkerne er noget vi i GirlTalk godt kan genkende fra pigefællesskaber generelt. Der opstår ofte ”veninde – venude” mønstre, hvor man enten er inkluderet eller lukket ude af gruppen. Denne dynamik kan ændre sig ret hurtigt, så man er ’inde’ og ’ude’ på forskellige tidspunkter og det er svært at orientere og fornemme, hvad der egentligt er på spil. Dynamikkerne bliver vanskelige at styre og forudsige, især når de foregår på skrift, hvor misforståelser kan opstå. Pigerne bliver mere og mere optaget af, hvordan de påvirker hinanden fremfor bare at være sammen om legen. Jeg kan godt forstå, at din datter ikke har lyst til at bruge krudt på alliancerne, men samtidig kan føle, at det er nødvendigt for at forblive en del af gruppen.

Du spørger, hvordan pigerne kan spille hinanden gode fremfor at være optaget af ens egne og de andres sårede følelser. I forhold til din datter er det vigtigt at tale med hende om, hvordan hun oplever pigegruppen. Når der opstår konflikter enten i skoletiden eller på sms, kan du overveje at spørge ind til, hvad der er sket og hvordan hun har det med det. Hvad kunne hun ønske sig var anderledes? Hvad gør hun selv i den situation? Er der noget hun kan gøre anderledes eller gør hun reelt det hun kan, når man ikke kan kontrollere de andres reaktioner?

Din datter kan måske også overveje hvornår hun føler, at hun kan slappe af og ikke skal tage så meget hensyn til de andre? Er det f.eks. når hun er sammen med få af pigerne, eller når de laver noget hjemme hos en af dem?

Hensigten med at spørge ind er egentligt ikke at komme med et svar, men at hjælpe din datter til at reflektere og mærke efter sig selv. Når hun nu ikke kan styre de andres adfærd, hvad kan hun så gøre for at være en god veninde og samtidig passe på sig selv?

Jeg kan forestille mig, at gruppens dynamik, på godt og ondt, er en måde at definere og afprøve fællesskabets spilleregler på. De spejler sig i hinanden for at finde deres egne roller i relationerne. Når ’fnidder’ derimod bliver til ondskabsfuld mobning eller decideret udelukkelse, er der tale om en pigekultur, som skal tages alvorligt. Derfor vil jeg foreslå, hvis du ikke allerede har gjort det, at gøre klasselæreren opmærksom på din bekymring. Det er lærerens ansvar sammen med jer forældre, at skabe de bedste betingelser for trivsel i klassen, og det kan være nødvendigt at italesætte de uhensigtsmæssige dynamikker for at fremme en sundere venskabskultur blandt pigerne. Du kan også overveje at tale med de andre forældre om situationen for at få en ide om, hvorvidt de oplever det samme, og hvad I kan gøre for at italesætte det i hjemmene.

Det kan være enormt svært at ændre en hel venindekultur. Men du kan møde din datter i hendes oplevelse og italesætte det, så hun bliver mere bevidst om, hvordan hun kan være en god veninde samt undgå at blive for involveret i de sårende mønstre. På den måde kan du være med til at hjælpe hende navigere i de subtile og skiftende dynamikker som et pigefælleskab ofte består i.

Jeg håber, at disse forslag kan hjælpe dig og din datter i de udfordringer, hun oplever i venindegruppen. Du er også meget velkommen til at bestille en samtale, hvis du vil sparre yderligere med en rådgiver: Book en samtale i vores forældrerådgivning her.

De bedste hilsener

Alexia, rådgiver.