Det kan være svært at forstå, at din datter føler sig udenfor, når du ved, at hun har venner. Men hvordan er det egentlig for hende at være sammen med dem? Her får du råd til at tage samtalen og finde ud af, hvilken støtte hun har brug for.
Som forælder ser du kun en del af din datters sociale liv. Du ved, hvem hun mødes med, og hvem hun skriver med. Men du ved ikke nødvendigvis, om hun slapper af i deres selskab, eller om hun bruger kræfter på at passe ind.
I GirlTalks forældrerådgivning taler vi med forældre om netop den forskel. En pige kan godt være en del af en venindegruppe uden at føle sig accepteret. Hun kan være med til aftalerne og stadig savne nogen, hun kan være sig selv sammen med.
Hvordan har hun det sammen med andre?
Hvis venskaber tidligere har været svære for din datter, kan en invitation eller en ny veninde være en stor lettelse. Du håber, at hun har fundet nogen, hun har det godt med.
Derfor kan det også være svært at høre, hvis hun stadig føler sig alene. Du får måske lyst til at berolige hende: "Men du var jo sammen med de andre i lørdags?"
Det er kærligt ment, men hun kan opleve det, som om hun skal forklare eller forsvare sin følelse. Prøv i stedet at spørge til det, hun fortæller:
- Hvordan er det for dig at være sammen med dem?
- Hvornår føler du dig udenfor?
- Er der nogen, du har det bedre med end andre?
Du behøver ikke stille alle spørgsmålene. Tag fat i det kun selv siger, og giv hende tid til at svare. Du kan for eksempel følge op med "Det vidste jeg ikke, du havde det sådan med, vil du fortælle lidt mere?"
Find ud af, hvad der er svært
Vores forældrerådgivere peger på, at der kan være mange grunde til, at en pige føler sig uden for. Her er nogle forslag til, hvordan du kan spørge ind og få en bedre forståelse af, hvad der er på spil for din datter.
Hun vil gerne være med, men har svært ved at komme ind i gruppen
Spørg til, hvornår det bliver svært. Bliver hun ikke spurgt, når de andre laver aftaler? Er hun usikker på, om hun må være med? Eller er det svært at tage kontakt? Det giver jer noget konkret at tale videre om.
Hun er med, men føler sig ikke godt tilpas
Her kan I tale om, hvad der sker, når de er sammen. Føler hun, at de lytter til hende? Er der plads til, at hun mener noget andet? Kan hun sige nej uden at være bange for at miste sin plads i gruppen?
Hun har selv valgt fællesskabet fra
Spørg til hendes grunde, før du opfordrer hende til at prøve igen. Hun kan have trukket sig, fordi hun ikke havde det godt der. Tal om, hvor hun ellers har nogen, hun er glad for, og om hun savner kontakt med andre.
Det er ikke sikkert, at hun selv ved, præcis hvad der er galt. Det kan blive tydeligere, efterhånden som I taler om det.
Aftal, hvad der kan hjælpe
Når du hører, at din datter har det svært, vil du gerne gøre noget. Du kan få lyst til at arrangere en aftale, kontakte nogen eller finde en fritidsaktivitet, hvor hun kan møde nye venner.
Inden du går i gang, så spørg, hvad hun tænker. Har hun selv noget, hun gerne vil prøve? Er der noget, hun ønsker hjælp til? Eller har hun først brug for at fortælle om det?
Hvis hun gerne vil ændre noget, kan I begynde med det, hun allerede kender og er glad for. Hun har måske lyst til at invitere én veninde hjem eller savner en, hun er gledet fra. Det kan også være, at hun gerne vil undersøge en aktivitet uden for skolen.
For mig handler det om at støtte uden at overtage definitionen af, hvad et godt socialt liv er, og hjælpe dem med at finde relationer, hvor de føler sig godt tilpas og kan være sig selv.
Venskaber behøver heller ikke være samlet i én gruppe. Hun kan have en god ven fra en fritidsinteresse, en anden fra skolen og nogen, hun taler med online. Spørg til de relationer, hun selv tillægger betydning.
Vær konkrete om din hjælp: Skal du sørge for transport, hjælpe med at finde et hold eller være hjemme, når hun har besøg? Og hvad vil hun helst selv stå for?
Det kan være frustrerende, hvis din datter siger, at hun savner venner, men alligevel takker nej til en invitation. Du kan blive bekymret for, om muligheden forsvinder, og få lyst til at presse lidt på.
Prøv at spørge, hvad der gør det svært at tage afsted. At ønske mere kontakt er ikke det samme som at kunne overskue en hel aften med en stor gruppe.
Tal om, hvad der kunne gøre det lettere. Hun kan følges med en, hun kender, mødes med færre eller aftale med dig, at hun kan blive hentet tidligt.
Bagefter kan du spørge, hvordan det var, uden at forvente, at hun har haft en fantastisk oplevelse. Noget kan være gået godt, mens andet var svært. Og det kan vise sig, at hun hellere vil prøve noget andet.
Lad ikke alle samtaler handle om venner
Når du er bekymret, kan man komme til at spørge ind ofte: Har du hørt fra nogen? Har du planer i weekenden? Fik du skrevet til hende?
Det er forståeligt, at du gerne vil følge med. Men de mange spørgsmål kan få din datter til at føle, at hendes sociale liv hele tiden bliver vurderet.
Vores børn skal ikke præstere socialt for at gøre os trygge. De skal vide, at de er værdifulde, også når deres liv ser anderledes ud end andres, og at vi interesserer os for, hvordan de faktisk har det – ikke kun for, hvordan deres sociale liv ser ud.
Tal med hende om, hvordan I følger op. Du kan sige: "Jeg vil gerne høre, hvordan du har det, men jeg vil heller ikke spørge dig hele tiden. Hvordan er det bedst, at vi taler om det?"
Sørg også for tid sammen, hvor I laver noget, I begge kan lide, og hvor hun ikke skal fortælle, hvordan det går med vennerne.
Du skal ikke stå alene med bekymringen
Det kan gøre ondt at høre, at ens datter ikke føler, hun hører til. Og jo ældre hun bliver, jo mindre kan du som regel følge med i og påvirke hendes sociale liv.
Du kan stadig hjælpe. Ved at lytte, tage hendes oplevelse alvorligt og holde de aftaler, I laver, viser du hende, at hun kan komme til dig.
Hvis hun fortæller, at hun bliver holdt udenfor eller behandlet dårligt, skal hun ikke selv stå med ansvaret for at få fællesskabet til at fungere. Her kan du have brug for sparring om, hvordan du hjælper, og hvilke andre voksne der skal inddrages.
Hos GirlTalk kan du som forælder eller nær voksen få gratis og anonym sparring om din datters trivsel. Du er også velkommen, hvis du har brug for at tale om din egen bekymring og finde ud af, hvad du kan gøre.
Book en samtale her
