Hvad ser de voksne, når en ung altid har en kæk bemærkning klar? I Mit Yngre Jeg fortæller Jakob Ellemann-Jensen om humoren, der hjalp ham gennem svære oplevelser i skolen, og om de ting, hans forældre først hørte om senere. Han deler også sine erfaringer med stress og et råd om at være nysgerrig på andre
Læs artiklen
Nogle unge tager paracetamol i håb om at få det mindre dårligt følelsesmæssigt. I DR-dokumentaren »Generation hovedpine« fortæller GirlTalks direktør og psykolog Anna Bjerre om, hvorfor vi skal interessere os for, hvad de unge forsøger at håndtere - og hvordan voksne kan hjælpe.
Som barn forsøgte Søs Egelind at forstå sine forældres skilsmisse og finde sin plads i en hverdag fuld af voksnes følelser. Som voksen har hun kæmpet for sin plads som kvinde i sin branche. I Mit Yngre Jeg fortæller hun om at bede om hjælp, sige fra og bakke hinanden op.
Det kan være svært at forstå, at din datter føler sig udenfor, når du ved, at hun har venner. Men hvordan er det egentlig for hende at være sammen med dem? Her får du råd til at tage samtalen og finde ud af, hvilken støtte hun har brug for.
Hvordan giver vi unge mod til at engagere sig, hvis det at gøre sig umage bliver mødt med ord som »stræber«? I Mit Yngre Jeg fortæller Ellen Hillingsø om glæden ved at lære, frygten for andres vurdering og de tanker, hun stadig øver sig i at slippe.
Der er flere veje gennem livet, men det kan være svært at finde sin egen, hvis man ikke passer ind i skolens rammer. I Mit Yngre Jeg fortæller Anders Breinholt om sine erfaringer som ung og som far – og om betydningen af at have nogen i ryggen, når man vælger en anden vej end flertallet.
Din datter kan have mange spørgsmål om kroppens forandringer – og meget lidt lyst til at tale med dig om dem. Her får du råd til at tage hul på samtalen, give hende viden og respektere det, hun gerne vil holde for sig selv.
Hvordan giver vi unge plads til at finde deres egen vej, når vi selv har travlt med at præstere? I Mit Yngre Jeg fortæller Mia Wagner om de høje krav, hun stillede til sig selv som ung – og om en samtale med sin datter, der fik hende til at se på sig selv.
Måske bruger din datter mange eftermiddage alene derhjemme. Måske har hun ikke så mange venner, bliver sjældent inviteret med til fester eller foretrækker sit eget selskab over store fællesskaber. Som forælder kan det vække bekymring. For har hun det egentlig godt? Føler hun sig udenfor? Og går hun glip af noget vigtigt i ungdomslivet?
Hvordan hjælper vi unge med at føle sig gode nok, når de hele tiden kan finde nogen at sammenligne sig med? I det nye afsnit af Mit Yngre Jeg fortæller Petra Nagel om at være sin egen hårdeste kritiker – og om ønsket om at have givet sig selv mere fri.
At være forælder til en datter i mistrivsel kan føles som at stå midt i et uvejr uden vejrudsigt. Nogle dage er stille og klare, andre rammer stormen pludseligt og det, der hjalp i går, virker slet ikke i dag. Der findes ikke én rigtig opskrift på, hvordan du møder din datter, når hun har det svært. Men der er små skridt, der kan gøre en stor forskel.
Har din datter også nogle dage, hvor hun tvivler på sig selv og er selvkritisk. Så er hun ikke alene. Måske du endda også kender det fra dig selv? Det kan være svært som forælder at se sit barn slå sig selv oveni hovedet. “Jeg er dum”, “jeg er kikset”, “de andre er bedre”. Selvværd handler ikke om at være bedst. Det handler om at føle, at man har værdi - også på de dage, hvor tingene er svære.
Hvordan støtter man et ungt menneske, der har fundet sin egen vej – også når det ikke er den vej, man selv havde forestillet sig? I den nyeste episode af Mit Yngre Jeg ser Keld Heick tilbage på den unge mand, der var sikker på én ting: Han ville arbejde med musik.
Fællesskaber betyder meget, når man er ung. Det er her, man mærker, om man hører til. Det er her man spejler sig, finder sin plads og bliver klogere på, hvem man er. Derfor gør det også rigtigt ondt, når man føler sig udenfor. Vi ved at fællesskaber hænger tæt sammen med unges trivsel. Når man er en del af et fællesskab, hvor man føler sig tryg og accepteret, styrker det både selvværd og mental sundhed. Omvendt kan følelsen af at stå alene eller være “på kanten” fylde meget - også selvom det udefra kan se ud, som om man er med.
Hvordan hjælper man et ungt menneske med at tro på sig selv – uden at fortælle dem, hvem de skal være? Lyt med og hør Mette Blomsterbergs tanker om det.
En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at 62 procent af unge kvinder går efter høje UV-værdier for at blive hurtigere brune. Bag solbadningen ligger ikke kun ønsket om farve, men også om at føle sig pænere, mere selvsikker og bedre tilpas i sin krop. Derfor er solbadning måske ikke kun en samtale om solcreme. Det er også en samtale om de idealer, unge vokser op med og om hvorfor det at være brun er blevet så tæt forbundet med følelsen af at se godt ud.
Hvad tager man egentlig med sig fra sine forældre – når livet pludselig ændrer sig for altid?
Det kan være svært at vide, hvornår en forandring hos din datter er en del af ungdomslivet, og hvornår den fortæller, at hun ikke trives.
Hvad sker der med et barn, der tidligt lærer at mærke stemningen i et rum, før hun mærker sig selv?
I den nyeste episode af Mit Yngre Jeg sætter Mille Dinesen ord på noget, mange kan genkende: At det kan føles trygt at være hende, der har styr på det hele – men at det også kan blive ensomt, hvis man aldrig viser, når noget gør ondt.
Når din datter ikke trives, kan det være svært at vide, hvor du skal gå hen med din bekymring.
I den nyeste episode af Mit Yngre Jeg sætter Margrethe Vestager ord på noget enkelt – og overraskende virkningsfuldt: De store beslutninger bliver bedre, når kroppen først er i ro.
Hvad skal jeg sige? Hvad skal jeg gøre? Har jeg overset noget? Som forælder kan ønsket om hurtigt at hjælpe betyde, at man også hurtigt kommer til at handle. Det kan være, du stiller mange spørgsmål, kommer med løsninger, vil forklare eller forsøge at fikse. Men nogle gange har din datter først brug for, at du lytter. Også selvom hun ikke selv kan forklare præcis, hvad der er galt.
Det kan forandre alt at have en nær voksen, der forklarer, forsvarer og har tillid. I dette afsnit af Mit Yngre Jeg ser Jacob Fauerby tilbage på sine teenageår, en tid med både modstand og medmenneskelighed og på den tryghed, der fulgte af at have en mor, som troede på ham, præcis som han er.
Nederlag rammer ekstra hårdt, når man er ung. En dårlig karakter, et afslag, en konflikt i vennegruppen eller følelsen af ikke at slå til, kan hurtigt føles som et bevis på, at man ikke er god nok. Som forælder kan det være svært at stå ved siden af - især når du bare gerne vil gøre det nemmere for hende. Men en vigtig del af at blive voksen er at lære, at nederlag ikke betyder stop. Nederlag kan minde os om, at udvikling ofte kommer af forsøg, fejl og nye forsøg – ikke af at alt lykkes første gang.
Det er svært for unge at sige de svære ting højt, men det kan gøre hele forskellen. I dette afsnit af Mit Yngre Jeg reflekterer Pia Olsen Dyhr over sin egen ungdom, hvor hun bar på hemmeligheder og ansvar alene, og hvordan hun i dag ønsker at give sine børn, og andre unge, modet til at dele det svære og vælge med hjertet.
Har du en teenager på vej? Du er ikke alene, hvis du nogle dage føler dig lidt på prøve. Du går fra at være den, der vidste alt, til den, der ikke forstår noget som helst.
Unge har brug for at føle sig elsket og værdsat, præcis som de er. I dette afsnit fortæller Carolyne Kaddu Rasmussen om at blive sendt væk som 18-årig, gravid og fyldt af skam og hvordan hendes farmor gav hende troen på, at solen altid står op igen. I dag deler hun sit budskab om selvkærlighed og vigtigheden af nære voksne, der kan give styrke, når livet føles tungt.
Denne episode af Mit Yngre Jeg omhandler selvmordstanker. Når børn og unge oplever eksistentielle følelser, skal vi fortælle dem, at de hører til, og at de er lige præcis, som de skal være. I dette afsnit deler Katerina Pitzner åbent og ærligt ud om sine tidlige teenageår, hvor følelser om ikke at høre til førte til tanker om at tage sit eget liv.
Det er vigtigt for unge mennesker, at deres forældre bakker op om deres drømme og valg i livet. I dette afsnit reflekterer Flemming Møldrup over, hvordan han selv har manglet opbakning til at finde sin vej i livet i sine ungdomsår – og hvordan han stræber efter at give sin egen datter den opbakning, han ikke selv fik.
En ny skole, uddannelse eller et nyt arbejde kan være en frisk start. Men for mange unge fylder nye begyndelser langt mere, end man kan se.
Hvordan kan vi være den bedste voksenven for de unge? I dette afsnit af Mit Yngre Jeg opfordrer Elisa Lykke unge piger og kvinder til at finde sig en fortrolig voksenven, hvor de kan dele og ventilere store som små problemer. Men det kræver også, at de voksne omkring de unge løfter opgaven og skaber rum for samtale og fortrolighed.
Når livet går stærkt fra en tidlig alder, er der ikke altid tid til at mærke efter. I dette afsnit af Mit Yngre Jeg inviterer Caroline Henderson os med tilbage til en ungdom, hvor tempoet var højt, forventningerne store og hvor hun i virkeligheden havde brug for noget helt andet.
Hvordan rækker vi ud til unge, der føler sig anderledes? I dette afsnit af Mit Yngre Jeg deler skuespiller Bodil Jørgensen sine erfaringer fra en barndom og ungdom, hvor hun ofte følte sig forkert – og hvordan enkelte voksne alligevel gjorde en forskel.
Som forælder kender du måske følelsen af, at noget har ændret sig ved dit barns forhold til mad.
Synes du også, det kan være svært at følge med? Unge har i dag flere muligheder end nogensinde og samtidig mere at forholde sig til. De jonglerer skole, venner, krop, identitet og sociale medier på én gang. Det kan give energi og fællesskab, men også uro og pres. Her får du et hurtigt overblik, så du kan støtte din datter med ro i maven.
Der er endnu ingen artikler under dette emne.
