Som barn forsøgte Søs Egelind at forstå sine forældres skilsmisse og finde sin plads i en hverdag fuld af voksnes følelser. Som voksen har hun kæmpet for sin plads som kvinde i sin branche. I Mit Yngre Jeg fortæller hun om at bede om hjælp, sige fra og bakke hinanden op.
Søs Egelind: Du kan ikke bære en relation alene
Hos naboerne så det hele så enkelt ud. De gik til badminton, planlagde sommerferier og havde en skobutik. Familien hed endda Lykke.
Søs Egelind var til gengæld det eneste skilsmissebarn blandt sine klassekammerater. Når de spurgte, hvor hendes far var, vidste hun ikke, hvad hun skulle svare. Hun fortæller med sin sædvanlige humor, at hun hellere ville have spist en skovsnegl end at svare på spørgsmålene.
Bag humoren ligger en oplevelse af at være alene med noget, hun ikke selv forstod.
I det nye afsnit af Mit Yngre Jeg ser hun tilbage på en barndom, hvor hun blev god til at aflæse stemninger og tilpasse sig. Hos sin far kunne hun føle, at hun skulle vise, hvor godt hendes mor klarede sig. Hjemme kendte hun til økonomiske bekymringer og morens frustrationer over faren.
Hun mærkede meget, men manglede forklaringer.
Det, hun gerne ville have spurgt om
Da Søs bliver spurgt, hvad hun ville sige til sit yngre jeg, er svaret at bede om hjælp og stille spørgsmål.
Hvorfor blev i skilt? Hvordan har du det? Hvad sker der? Må jeg godt få det at vide?
Spørgsmålene fik hun ikke stillet dengang. I stedet måtte hun gætte.
Hendes fortælling handler også om ansvaret hos de voksne. Hun er tydelig om, at børn ikke skal vælge mellem deres forældre eller stå med ansvaret for at skuffe den ene. Selvom forældrene går fra hinanden, skal barnet have lov til at holde af dem begge.
Samtidig fortæller hun varmt om sin mors opfindsomhed og handlekraft. Efter skilsmissen skabte moren sig et arbejdsliv som filmfotograf. Det gav Søs et forbillede i at finde handlemuligheder og turde prøve noget, man endnu ikke vidste, om man kunne.
"Vi er her også"
Den handlekraft har Søs taget med sig ind i sit eget arbejdsliv. Men hun har også mødt forventninger til, hvad hun kunne og burde som kvinde.
Da hun fortalte en teaterdirektør, at hun ventede barn og derfor ikke kunne medvirke i en forestilling, blev hun mødt med skældud. Senere hørte hun, at der bag hendes ryg var blevet sagt, at hun kunne have beholdt bukserne på.
For Søs er den slags oplevelser en del af grunden til at tale om feminisme. Hun undrer sig over, at ordet kan få nogen til at lukke af, når hendes egen pointe er enkel: "Vi er her også",
Da hun skal skrive et råd til den yngre generation i podcastens gæstebog, vælger hun ordet »abracadabra«. For hende handler det om, at det, vi siger, er med til at skabe den verden, vi lever i. Derfor følger der også et ansvar med vores ord.
Hendes ønske er, at vi bakker hinanden op uanset køn. At vi lytter og giver hinanden muligheder – og samtidig har lov til at sætte grænser og passe på os selv.
Lyt til afsnittet med Søs Egelind der, hvor du plejer at høre podcasts.
Mit Yngre Jeg udgives i samarbejde mellem ALT for damerne og GirlTalk og er en del af indsatsen Stærkere voksne – stærkere unge, som sætter fokus på betydningen af nære voksne i unges liv.
