Et fælles mål om at bekæmpe social isolation
NIVEA Danmark og GirlTalk samarbejder om at styrke den gratis rådgivning til piger og unge kvinder, der oplever mistrivsel og social isolation.
Samarbejdet er en del af det globale initiativ NIVEA Connect, der arbejder for at fremme sociale forbindelser og bekæmpe social isolation. Gennem et sponsorat bidrager NIVEA til, at endnu flere kan få støtte i GirlTalks trygge og fortrolige rådgivning.
I Danmark betyder det konkret, at NIVEA støtter GirlTalk med et sponsorat, der bidrager til at GirlTalk kan fremme sit tilbud om gratis rådgivning, så endnu flere piger og unge kvinder kan få adgang til nødvendig hjælp.
GirlTalks rådgivning spiller en afgørende rolle i at skabe trygge og fortrolige rammer, hvor piger og unge kvinder kan dele deres tanker og bekymringer uden frygt for at blive dømt.
Den anonyme rådgivning er en livline for mange piger, der står alene med svære tanker og følelser. Ved at samarbejde med GirlTalk ønsker vi at sikre, at endnu flere kan få adgang til denne uvurderlige støtte. Vi ser frem til at gøre en forskel for de unge piger og hjælpe dem med at skabe mere tryghed og trivsel i deres liv.