Kære søde dig, 

hvor er det et så fint og personligt brev, du har skrevet - vi er meget beæret over, at du har lyst til at dele det med os <3 Jeg vil gøre mit absolut ypperste for at skrive noget, du har bruge til noget <3 

Det er vigtigt for mig at fortælle dig, at du slet ikke er alene i din situation. Der er så mange piger, som skriver herind, fordi deres familie kommentere på deres mad eller fordi vægt og mad fylder hos dem <3 Du er ikke alene - og du er ikke forkert! 

Inden vi lige går ind i selve situationen, så vil jeg så gerne lige skrive lidt omkring mad og vores kroppe. For vores kroppe gør ufattelige og beundringsværdige ting hver dag, hver time, hvert minut. Kroppe er en fantastiske helhed. Og de er mega seje! Og for at de kan fungere, så skal de jo have mad. Og der er ingen linje for, hvor meget mad vi skal spise, for det skifter alt efter, hvem man snakker om. Din krop har måske ikke brug for lige så meget mad, som min krop har - eller omvendt. Og derfor er der ikke noget forkert i at spise mad - heller ikke fx tre portioner til aftensmad eller en ekstra snack i løbet af dagen. Mad er energi og næring for vores kroppe <3 

Og når det så kommer til selve det fysiske med vores kroppe, så er det så vigtigt for mig at sige, at din krop ikke fortæller, om du er god nok. Den bestemmer ikke, hvor værdifuld du er. Hvordan din krop ser ud fortæller ikke noget, om hvor sød og omsorgsfuld du er <3 Vores kroppe er en beskyttelse for vores indre organer, og så sørger den for, at vi kan bevæge os. At vi kan gå, skrive, læse, snakke, spille, og alt muligt andet. Den er så fantastisk. Uanset hvordan den ser ud. <3 Så din krop er god nok uanset hvordan den ser ud. Og du er god nok!

I forhold til, at din far og bror kommentere på hvor meget du spiser, så er jeg så ked af at høre det. For den slags kommentarer skal de slet ikke komme med <3 Du har betroet dig til dine forældre, med dine tanker om krop og mad, og det skal de ikke bruge i mod dig så. Især ikke, hvis du ikke har bedt dem om hjælp til at holde øje med det <3 

Jeg sidder lidt og tænker på, om det er en mulighed, at du kunne snakke med din anden forældre omkring de kommentarer der kommer? For jeg tænker, at det kunne være en god ide at få sagt, at du virkelig ikke vil have, at de kommentere på det. At det gør dig ked af det, og at det faktisk gør tingene værre inde i dit hoved <3 Jeg ved godt, at det virkelig kan være grænseoverskridende at skulle have den samtale, og at det er sårbart. Men det virker som om, at det kan være den bedste ide for, at du kan få lov til at spise dine måltider i ro og mag. De måltider som din krop har brug for, for at kunne fungere <3  Så måske du kunne alliere dig med din anden forældre - og personen kunne hjælpe dig med at få tingene sagt højt? <3 

Og husk på, at din far og bror ikke lever i din krop - så de ved ikke, hvornår du er mæt, eller hvad din krop har brug for. Så lad dem ikke have den magt over din mad og krop. Din krop er DIN <3 

Du er mega sej, og du er stærk - det ved jeg - så træk vejret, og pas på dig selv, og få sagt tingene højt <3 Du fortjener at spise mad i ro, uden at skulle bekymre dig <3 

Hvis du får brug for os igen, så er du så velkommen herinde igen - ellers så sidder vi også klar inde i vores chatrådgivningen, til at svare på alt mellem himmel og jord <3 

Tusinder krammere igen, Mille <33