Jeg tror at jeg er forelsket i min bonusfætter
Hej.
Jeg ved ikke om jeg er forelsket.
Jeg tror jeg er forelsket i min bonusfætter…
Han er virkelig sød og pæn og jeg tænker virkelig tit på ham. Men han er jo som sagt min bonusfætter…kan jeg godt være sammen med ham?
Jeg har lyst til at være sammen med ham hele tiden, men vi ses kun omkring to gange om måneden.
Jeg vil gerne holde i hånden, kysse og være tæt på ham. Men hvad vil vores familie tænke?
Og er jeg overhovedet forelsket?
Hilsen Nathali, 15 år
GirlTalks svar
Kære Nathali <3
Tusinde tak for at du skriver ind til os! Hvor er det modigt af dig! <3 Jeg vil prøve at svare på dit brev, så godt jeg kan <3
Det er helt normalt at have mange spørgsmål og forvirrende følelser, når det kommer til forelskelse!! Det kan være en rigtig dejlig følelse, men det kan også føles lidt svært at finde rundt i – især når det ikke er helt “ligetil”, som i dit tilfælde <3
Det lyder som om, du virkelig godt kan lide din bonusfætter. At du tænker meget på ham, gerne vil være tæt på ham og føler dig draget af ham – det kan sagtens være forelskelse. Forelskelse føles forskelligt fra person til person, men dét, du beskriver, med lysten til at holde i hånd, kysse og bare være sammen hele tiden, lyder som noget, mange oplever, når de er forelskede!
Når det kommer til, at han er din bonusfætter, så er det lidt en gråzone. Du skriver, at det er din bonusfætter, og jeg må derfor gå ud fra, at han er i familie med dig gennem papforældre (og altså ikke biologisk i familie med dig). Hvis det er rigtigt forstået, er det ikke ulovligt, og mange vil måske også synes, at det er mere “okay”, end hvis det var din biologiske fætter. Der kan være mange forskellige holdninger til, om det er okay eller ikke er okay, og jeg forstår virkelig godt, at du er nervøs for, hvad jeres familie vil tænke! <3
Det er ikke forkert at have følelser – og du kan ikke styre, hvem du bliver tiltrukket af. Men det kan være godt at give dig selv lidt tid og mærke efter. Prøv måske at stille dig selv spørgsmål som:
- Hvordan har han det med mig? Har han vist, at han føler det samme?
-
Er det noget, jeg ville have lyst til at fortælle nogen, eller føles det hemmeligt?
-
Hvordan ville jeg have det, hvis vi blev kærester og vores familie fandt ud af det?
Hvis du stadig er i tvivl, om du er forelsket, så er det også helt okay <3 Mange kan være usikre på deres følelser. Det vigtigste er, at du giver dig selv lov til at føle det, du føler, uden at skamme dig over det! Der er ikke noget galt i det, du oplever <3
Hvis følelserne for din bonusfætter bliver ved med at være der, kan du (hvis du får lyst) måske snakke med en voksen, du stoler på <3 Husk også at du altid er mere end velkommen til at skrive ind igen eller tage fat i GirlTalks chatrådgivning, hvis du har brug for at snakke mere om det – eller noget helt andet <3
Kæmpe kram fra Julie <3
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg føler ikke, at min kæreste har lyst til at have sex med mig længere
-
Jeg er i tvivl om der er noget galt med mig dernede
-
Dødstanker
-
Jeg er bekymret omkring de nye regler for porno
-
Jeg kæmper med min krop og har brug for hjælp. Men jeg tør ik give slip.
-
Kan man blive afhængig af onani?
-
Hvordan skal jeg gøre for ikke at bløde igennem i skolen?
-
Min kæreste skriver med en anden, og det giver mig svære tanker
-
Jeg ved ikke om mit crush kan lide mig
-
Jeg hader mine strækmærker
-
Mine strækmærker er min største usikkerhed
-
Jo mere jeg prøver at finde mig selv, jo sværere bliver det