Lokalafdelinger

I GirlTalk har vi udover vores sekretariat i København også etableret to lokalafdelinger. Disse afdelinger er beliggende i henholdsvis Aalborg og Odense, og her har piger og unge kvinder bl.a. mulighed for at deltage i styrkende fællesskaber.

Lokalafdeling Aalborg

I Aalborg tilbyder vi forskellige gruppeforløb, der fungerer som et styrkende fællesskab for de deltagende piger. Vi tilbyder EmpowR-forløb i Nordjylland for 13-16-årige piger og Sisterhood-forløb for 16-24-årige piger og unge kvinder. Udover vores gruppeforløb er det også muligt at benytte sig af vores samtaletilbud, der er et terapiforløb for dig, der har brug for en at tale med.

I Aalborg og Nordjylland afholder vi desuden Ung-til-ung foredrag for piger i udskolingen samt Forældreforedrag.

En del af vores ungerådgivning sidder i Aalborg lokalafdeling, hvorfra frivillige hjælper piger og unge kvinder over hele landet via anonym chat og SMS rådgivning. 

Du kan kontakte vores lokalafdeling i Aalborg her.

 

Lokalafdeling Odense

I Odense sidder en del af vores ungerådgivning, hvorfra frivillige hjælper piger over hele landet via anonym chat og SMS rådgivning.

Derudover tilbyder vi forskellige gruppeforløb, hvor piger og unge kvinder kan blive en del af et trygt fællesskab, og møde andre piger og unge kvinder. I Odense har vi følgende gruppeforløb:

  • EmpowR for piger ml. 13-16 år
  • Sisterhood for unge kvinder ml. 15-18 år
  • Sisterhood for unge kvinder ml. 16-24 år

Det er muligt at blive en del af EmpowR og Sisterhood 16-24 år selvom man ikke bor i Odense.

I Odense og på store dele af Fyn afholder vi desuden Ung-til-ung foredrag for piger i udskolingen samt Forældreforedrag.

Du kan kontakte vores lokalafdeling i Odense her.