Skriv under: NEJ TAK til mistrivsel

GirlTalks manifest mod mistrivsel

 
1. Tænk trivsel ind i alle politiske beslutninger

2. Giv unge hurtig adgang til hjælp og støtte

3. Tilpas tempo og præstation i uddannelsessystemet til den enkelte

4. Styrk unges lokale fællesskaber

5. Nuancér debatten om unges mistrivsel

____

Under de 5 overskrifter holder vi ansvarlige politikere fast på, at der skal gøres noget ved unges mistrivsel. Vi er mange, der bakker op om sagen - og vi bliver flere dag for dag. Vores holdning er, at ingen ung skal føle sig føle sig kvalt af et ungdomslivet, der burde være en legeplads for identitet og udvikling, ikke en voksen-fabrik!

Sammen med +10.000 andre engagerede danskere siger vi stort NEJ til haste-tempo i uddannelsessystemet, NEJ til lange ventetider på psykisk støtte og hjælp, og NEJ til forankring af en digital kultur, der bidrager til stress, ensomhed og forvrængede selvbilleder. Læs hele manifestet herunder. Tak for din underskrift!

Skriv under

Manifest mod Mistrivsel

1. Tænk trivsel ind i alle politiske beslutninger

Årsagerne til mistrivsel er komplekse. Derfor er brug for, at vi tænker trivsel og mental sundhed for vores børn og unge ind på tværs af politiske områder. Før vi kan vende udviklingen, må vi se problematikken som en helhed og ikke et isoleret problem.

Vi anbefaler derfor: at vi står sammen om at forebygge unges mistrivsel på tværs af sektorer, og at man politisk sikrer, at der er tænkt trivsel ind i alle politiske beslutninger, der berører unges livsvilkår.

2. Giv unge hurtig adgang til hjælp og støtte

Mange unge og deres forældre oplever at skulle vente længe på at få hjælp, når krisen rammer. Med eksempler på ventelister til psykisk støtte på mere end 52 uger, er der er akut brug for hurtig adgang til lokale indsatser, der yder den nødvendige støtte til unge og pårørende. Og der er brug for samarbejder på tværs af sektorer, der griber den unge tidligt med tilpasset støtte.

Vi anbefaler derfor: at man sikrer ressourcer til den tidlige og forebyggende indsats for unges trivsel, og skaber rammer, der muliggør en hurtig og tilpasset hjælp, når familier har brug for støtte i svære situationer.

3. Tilpas tempo og præstation i uddannelsessystemet til den enkelte

Det er ikke præstation i sig selv, som er problemet for de unge. Det er det pres, unge oplever, når de skal præstere, og som de kobler sammen med deres egen identitet og værdi som individ.

Vi anbefaler derfor: at tempo, præstation, karakterer og tests i uddannelsessystemet bliver rammesat mere fleksibelt for den enkelte unge, så det i højere grad bliver en positiv motivationsfaktor end et unødvendigt pres.

4. Styrk unges lokale fællesskaber

De unge oplever at stå alene med kravene om succes, præstation og at kunne følge med samfundets stadigt voksende acceleration. Der er brug for styrkende fællesskaber og trygge frirum, hvor de unge oplever anerkendelse og accept, og hvor de ikke skal opnå noget eller præstere i et hurtigt tempo.

Vi anbefaler derfor: at man frigiver ressourcer til at forskellige aktører i samspil får bedre muligheder for at skabe trygge sociale fællesskaber på tværs af landet, hvor unge kan opleve at blive mødt, præcis som de er. 

5. Nuancér debatten om unges mistrivsel

Mistrivsel er et bredt og stigende samfundsproblem, og der er brug for, at vi sætter ind på mange områder for at forebygge, at mistrivslen udvikler sig til decideret psykisk sygdom. Det er derfor vigtigt, at vi ikke sætter mistrivsel og psykisk sygdom i samme kategori.

Vi anbefaler derfor: at nuancere debatten og skelne mellem problemstillingerne, så vi sikrer, at vi sætter ind med de rette indsatser. På den måde vil vi forebygge symptombehandling af ét isoleret problem, som egentlig er tværgående og derfor kræver omstilling på flere områder.