Chat med os nu
Viden om

Emma Schmidt Hansen, frivillig i GirlTalk

Artikler

Jeg blev valgt fra af en veninde

Følelsen af at blive valgt fra af en veninde, fordi hun har fået en kæreste kan være virkelig svær. Læs, hvordan to anonyme har håndteret det.

Har du prøvet at blive valgt fra af en ven eller veninde, fordi vedkommende fik en kæreste?

Venskaber kan nemlig nogle gange ændre sig, når den ene part er forelsket, får en kæreste og flytter fokus derhen. Prioriteringen kan ændre sig, og pludselig bruger man ikke den samme mængde tid sammen men sin ven, som før forelskelsen. Det kan være svært at sige højt, at man som veninde føler sig underprioriteret, når man samtidig er glad på sin venindes vegne.

Nedenfor er to anonyme historier, hvor venskabet har ændret sig, idet der er kommet en kæreste ind i billedet. Samtidig viser historierne, hvor vigtigt det er at kunne sætte en grænse og tale højt om de følelser, man bærer rundt på.

#1 Anonym historie – Tilsidesat i et venskab

Jeg oplevede for et par år siden at miste en rigtig tæt veninde. Vi gik i gymnasiet sammen og spenderede utrolig meget tid sammen og sås hyppigt. Venskabet var virkelig noget helt specielt, vi var den samme person og dyrkede virkelig vores venskab 24/7 sammen. Dog vendte det hele 180 grader, da hun begyndte at ses med en fyr fra vores gymnasieklasse og det hele blev meget mystisk og hemmeligt. Jeg følte, jeg blev skubbet væk, og vores tillid og fortrolighed til hinanden var ikke den samme. Det endte ud i, at jeg blev såret, mest af alt fordi jeg reagerede forkert og hårdt, men kun grundet af følelsen af at blive glemt, tilsidesat og efterladt.

Lige siden blev vores venskab aldrig det samme, og jeg har desværre ikke kontakt med hende den dag i dag. Det var et veninde breakup der gjorde virkelig ondt, mit hjerte blev decideret knust da kontakten blev brudt. Jeg følte, jeg mistede noget af mig selv og det føler jeg stadig den dag i dag. Jeg kan godt se indad og se at jeg skulle have tacklet visse ting anderledes, men samtidig bryder jeg mig ikke om at blive efterladt på grund af at en fyr kom ind i billedet. Jeg blaimer ofte mig selv for bruddet, og tænker at jeg er den der bitre singleveninde, men samtidig er det fair at have en reaktion, når man føler sig overset og tilsidesat i ens venskab. 

#2 Anonym historie – Ny dynamik i gruppen

Jeg er i en vennegruppe på tre hvor vi alle startede som venner, men efter et års tid begyndte der at opstå følelser mellem fyren i gruppen og jeg. Det skabte en anden dynamik i gruppen, og vores fælles veninde følte sig som tredje hjul, og at hun blot var i vejen. På den ene side var hun glad på vores vegne, men på den anden side blev hun også ked af den forandring hun følte det havde medført. I starten gav det lidt spændinger i gruppen, men efter nogle gode snakke om hvilke forventninger vi havde til hinanden ift. stadig at prioritere hinanden lige som før, har vi nu fundet en måde hvor vi alle føler os set, hørt og prioriteret.

Jeg er glad for at vi har kunnet snakke om det og at min veninde har været ærlig omkring at føle sig udenfor, for det kunne hurtigt have endt på en anden måde, hvis vi ikke vidste hvordan hun gik rundt og følte. Nu har vi en aftale om, altid at fortælle hinanden hvis vi har brug for plads eller hvos vi føler os tilsidesat.

//////

Husk, du aldrig er alene, og at det er okay at italesætte, hvis du føler dig overset og underprioriteret i et venskab.

Har du spørgsmål?

Skriv til brevkassen

Se mere

Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.


Filtre
Filter viden

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Se, lyt eller læs:

  • Video
  • Blogindlæg
  • Podcast
Vis flere filtre Vis færre filtre
113 Resultater