Skriv med os i dag 18:30 - 00:00
Skriv et brev
Olivia, 15 år
30. september 2025

Jeg er i tvivl om der er noget galt med mig dernede

Hej girltalk
Jeg er begyndt at prøve at onaner og jeg synes egentlig at det går godt indtil jeg prøver at putte fingeren ind det som om at jeg ikke kan få den særlig langt ind og det gør ondt, det får mig til at tænke på om der noget galt med mig der nede og jeg ikke er dyb nok og om jeg aldrig ville komme til at have sex pågrund af det eller om det helt normalt.
Med venlig hilsen Olivia

GirlTalks svar

Kære Olivia <3

Tusinde tak for at du skriver ind til os! Jeg er helt sikker på, at der sidder mange andre med samme tanker som dig <3 Jeg vil prøve at svare på dit brev, så godt jeg kan <3

Det er helt normalt at være nysgerrig på sin egen krop og at begynde at udforske den gennem onani. Det er også helt naturligt, at det kan føles lidt underligt, nyt eller endda ubehageligt i starten – særligt når man prøver at føre en finger op i skeden!

Der er intet galt med dig. Det, du oplever, sker for mange, og det betyder ikke, at du ikke er “dyb nok” eller aldrig vil kunne have sex. Skeden er elastisk og kan tilpasse sig – den er designet til både sex og fødsler. Men når du er spændt, nervøs, eller ikke helt afslappet, så kan det godt gøre ondt eller føles som om, der ikke er “plads nok”.

Nogle ting, der måske kan hjælpe dig:

  • Sørg for at være afslappet og tryg, både i kroppen og i tankerne

  • Brug eventuelt glidecreme 

  • Gå langsomt frem – det behøver ikke føles som om du skal “opnå” noget bestemt

  • Husk at du kan onanere på mange forskellige måder

Det, du oplever, er altså helt almindeligt – og du skal nok kunne have sex en dag, når du er klar og med en person, du stoler på. Det vigtigste er, at du tager det i dit eget tempo og lytter til din krop!

Hvis du bliver ved med at være i tvivl eller er bekymret for, om der er noget fysisk galt, kan du altid tale med f.eks. en læge eller sundhedsplejerske – de er vant til at svare på præcis den slags spørgsmål! <3

Du er helt normal, Olivia, og det er SÅ sejt at du er nysgerrig og tager dig tid til at lære din krop at kende! <3

Jeg indsætter et par links til nogle sider som kunne være relevante for dig at læse <3 Her kan du læse generelt om onani, orgasme og om hvordan man onanerer:

Onani

Orgasme

Hvordan onanerer man

Du er altid mere end velkommen til at skrive ind igen eller tage fat i GirlTalks chatrådgivning, hvis du har brug for at snakke mere om det – eller noget helt andet <3

Kæmpe kram fra Julie <3

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre