Kære Kamille, tak for dit brev <3

Jeg bliver meget berørt af at læse det, du skriver. Det lyder som om, du har kæmpet alene i rigtig lang tid og at du efterhånden er helt udmattet indeni, og det forstår jeg virkelig godt, at du føler. Når man har haft det svært i så lang tid, kan håbløsheden føles altoverskyggende.

Det giver mening, at du er begyndt at tvivle på, om det kan blive bedre, når du ikke føler dig hørt eller forstået. Men det, at du skriver her, fortæller mig, at der stadig er en del af dig, der ikke helt har givet op.

Det gør mig bekymret at læse om din selvskade. Selvskade opstår ofte som en måde at regulere indre smerte på. Det kan give en lettende følelse indeni eller give en følelse af kontrol. Du skriver også, at du er begyndt at kontrollere din vægt. Når selvskade fylder mindre, og vægten begynder at fylde mere, kan det være et tegn på, at behovet for kontrol og afledning har fundet et nyt sted at være. 

Det kunne være dejligt, hvis du kunne finde andre måder at håndtere det svære på.

Når du skriver, at du ikke har nogen at snakke med, og at forholdet til dine forældre ikke eksisterer, så forstår jeg godt, at ensomheden fylder enormt. Ensomhed kan være lige så smertefuld som fysisk smerte. Men det betyder ikke, at du er uden betydning, eller at du ikke kan få relationer i fremtiden. Lige nu er dit overskud så lavt, at det er svært at forestille sig.

Jeg ved, du skriver, at du har prøvet mange former for hjælp og har følt dig misforstået. Det kan være enormt nedslående. Men dine dårlige oplevelser betyder ikke, at der ikke findes den rette hjælp. Nogle gange handler det om at finde den rigtige person eller det rigtige tilbud, og det må du godt insistere på.

Lige nu er det vigtigste, at du ikke står alene med selvmordstanker og selvskade. Hvis du på noget tidspunkt føler, at du ikke kan kontrollere tankerne, er det vigtigt, at du søger akut hjælp - fx ved at kontakte Livslinien på 70 201 201 eller på deres chat. Du behøver ikke have en perfekt forklaring. Du kan sige: “Jeg selvskader dagligt og har selvmordstanker. Jeg har brug for hjælp.” Det er nok.

Jeg ved, det kan føles som om, du ikke orker mere smerte. Hvis din depression fortæller dig, at intet kan ændre sig, skal du vide, at det er en del af sygdommen, og at det ikke er sandheden om dit liv.

Du er ikke svag. Du er ikke håbløs, og det er dit liv heller ikke. Du er et menneske, der har været i smerte alt for længe uden at få den rette støtte. Det kan behandles, selvom du lige nu ikke kan mærke håb.

Det er godt, du skrev. Du fortjener hjælp, der virker, og jeg hepper på dig <3

Kærlig hilsen

Kirstine <3