Skriv med os i dag 18:30 - 00:00
Skriv et brev
Katja, 23 år
5. marts 2026

Der er opstået problemer i vores forhold, som jeg desværre er er skyld i.

Hej

Jeg ved ikke helt hvilken kategori jeg skal sætte dette brev under, men jeg håber jeg kan få hjælp. Jeg beklager også på forhånd for det lange brev.

Jeg står i et meget svært dilemma. Jeg er netop flyttet ud af min kærestes lejlighed, fordi der er opstået problemer i vores forhold, som jeg desværre er er skyld i. Jeg har opsøgt andre mænd på internettet og haft seksuelle samtaler og delt meget private billeder, selvom jeg godt vidste det var forkert når jeg var i et forhold. Jeg søgte at få noget dopamin til hjernen og jeg følte det var den eneste måde at gøre det på. Min kæreste/eks fandt så ud af det og sagde jeg skulle flytte ud og vi ikke var kærester mere. Jeg fik dog lov til at blive i hans lejlighed indtil jeg fandt noget andet sted at bo. I den tid jeg var hos ham, begyndte han at blive kærlig mod mig igen og sagde han stadig holdte af mig og han vil have jeg skal have noget hjælp, så vi måske kan finde ud af vores forhold igen. Han er villig til at give mig en chance til.

Jeg har haft en psykolog samtale, hvori psykologen foreslår at jeg laver en aktivitet jeg elsker, som er musik og at jeg skal opsøge venner så jeg ser andre mennesker, men en af mine venner er en mandlig kollega som jeg har et rigtig godt venskab med, hvilket min kæreste/eks ikke er glad for. Jeg forstår ham også godt, men jeg har lov til at se mine venner. Det har også gjort at jeg tvivle meget på mine følelser for ham, om det er ham jeg savner, eller om det bare er at være sammen med nogen jeg savner. Nu står jeg så i et dilemma hvor jeg enten skal sige det er slut fordi han ikke skal bestemme hvem af mine venner jeg ser og sige jeg i tvivl om mine følelser, eller at jeg skal sige jeg vil forsøge at blive bedre, så vi kan finde hinanden igen.

Jeg ved ikke hvad jeg gør og jeg har brug for råd. Håber i vil hjælpe mig.

Med venlig hilsen
Katja

GirlTalks svar

Hej Katja
Mange tak for dit brev! <3
Mega sejt at du har erkendt, at du gjort noget som har brudt tilliden mellem dig og din kæreste!
Det lyder til, at du står i et svært dilemma! 
Jeg kan læse, at du har haft brug for at få noget dopamin i dit forhold. Jeg tror, det er helt naturligt, at man 'søger' andre veje for at få det! Din kæreste opdagede det så, men var villig til at give jer en chance! Det er også mega sejt, at du har opsøgt hjælp og taget handling <3 Det kræver altså virkelig mod at gøre det! Du har fået af vide, at du skal lave flere aktiviteter, som du holder af. Det lyder som et mega godt råd! Det er altid dejligt at bruge sin tid på noget, som man godt kan lide <3
Du skriver derudover også, at du har en ven i form af en mandlig kollega, som din kæreste ikke er glad for. Du har helt ret i, at du har lov til at se dine venner, og at der ikke er nogen som skal bestemme over det! Det lyder til, at han måske godt kunne have en smule mistillid til, om der kunne ske noget mellem jer. Hvis I skal genopbygge tillid, kræver det ekstra åbenhed! Men du skal også huske at mærke efter, hvad der føles rigtigt for dig! 
Du skriver, at du har brug for råd ift. om du skal forlade ham, eller om du skal blive i det. Du kan måske tænke over om, det skal være så sort/hvidt, at der kun er de to muligheder. Det kan være en ide at sige til ham, at du gerne vil prøve at arbejde med dig selv, men at du ikke lover noget <3 Fordi så har du netop ikke lovet ham noget. Hvis du er i tvivl om, det i virkeligheden er ham, du savner, kunne du måske prøve at flytte fra ham et par dage, eller andet, så du rigtigt kan mærke efter, om det lige præcis er ham du savner <3
Jeg håber virkelig, at det hele lykkes for dig!
Du er altid velkommen til at skrive ind til GirlTalks chatrådgivning, hvis der er mere, du har brug for at vende <3
Husk, du er altid god nok!
Hilsen fra Anna 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Pigetanker er vores brevkasse til dig, der har noget på hjerte. Her kan du dele dine tanker, spørgsmål og følelser helt anonymt eller læse om andre pigers oplevelser og dilemmaer. Brevkassen udgives hver onsdag.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre