Har din datter også nogle dage, hvor hun tvivler på sig selv og er selvkritisk. Så er hun ikke alene. Måske du endda også kender det fra dig selv? Det kan være svært som forælder at se sit barn slå sig selv oveni hovedet. “Jeg er dum”, “jeg er kikset”, “de andre er bedre”. Selvværd handler ikke om at være bedst. Det handler om at føle, at man har værdi - også på de dage, hvor tingene er svære.
Når selvværdet er lavt, kan det påvirke mere end humøret. Det kan gøre den sværere at tage ordet i klassen, være sammen med andre eller kaste sig ud i noget nyt. Og nogle unge bliver så bange for at fejle, at de enten presser sig selv hårdere og hårdere - eller begynder at trække sig.
Selvværd bliver tit blandet sammen med selvtillid, men det er ikke helt det samme. Selvtillid handler om, hvad man kan: at man føler sig god til en opgave eller tror, man kan lære den. Selvværd handler om, hvordan man ser sig selv som menneske. Derfor kan en ung godt virke “stærk” udadtil og klare sig godt i skolen – og samtidig være meget hård ved sig selv indeni.
Mange af de unge, der skriver til GirlTalk, kredser om det samme spørgsmål: “Er jeg god nok?” Det er sjældent et spørgsmål, der kun handler om én ting. Det handler ofte om et pres, der kommer fra flere steder på én gang: forventninger i skolen, i vennegruppen, på sociale medier – og inde i én selv. Når man hele tiden kan sammenligne sig, kan det føles, som om “godt nok” aldrig rigtig er nok.
Hvad kan du gøre som forælder?
Som forælder kan det være fristende at prøve at fjerne tvivlen hurtigt: “Selvfølgelig er du god nok.” Men hvis tvivlen fylder meget, er det ofte mere hjælpsomt at være nysgerrig på den. Hvad er det, der sætter de hårde tanker i gang? Hvornår kommer de typisk? Og er der tidspunkter, hvor de er lidt mindre?
Det vigtigste er tit, at din datter mærker, at du kan holde ud at høre på det svære – uden at gøre det til en diskussion eller et problem, der skal løses på stedet.
Gode råd i hverdagen:
Anerkend hende for den hun er – ikke, kun for det hun gør
Sig gerne højt, hvad du værdsætter ved hende som person. For mange unge gør det en forskel at høre: “Jeg kan godt lide at være sammen med dig” - ikke kun “hvor er du dygtig”.
Vær nysgerrig på den indre kritiker
Hvis hun siger: “Jeg er dårlig til alt”, kan du hjælpe hende med at nuancere det: “Gælder det virkelig alt?” eller “Hvad ville du sige til en ven, der havde det sådan?”. Det er små spørgsmål, men de kan gøre det lettere at tale mildere til sig selv.
Tal om pres og forventninger
Sæt ord på, at mange unge føler, de skal lykkes på alle fronter. Og at det ikke er realistisk. Det kan være en lettelse at høre fra en voksen: “Det giver mening, at du føler dig presset.”
Vær opmærksom på, hvad du selv sender videre
Unge spejler sig meget i voksnes måde at tale om krop, fejl og præstationer på. Det behøver ikke være perfekt – men det gør en forskel, hvis man som voksen øver sig i at være lidt mere venlig over for sig selv.Støt de relationer, der bygger hende op
Gode venskaber kan styrke selvværdet, mens relationer, hvor man føler sig mindre værd, kan gøre det sværere at stå fast. Spørg nysgerrigt: Hvem får dig til at føle dig godt tilpas? Hvornår føler du dig drænet?
Ræk ud efter hjælp
Hvis du er bekymret for din datters selvværd - eller i tvivl om, hvordan du støtter hende – er du ikke alene.
Hos GirlTalks forældrerådgivning kan du tale med en fagperson, der lytter og giver brugbare redskaber til at støtte din datter – og passe på dig selv undervejs.
