Kære du,

Tak fordi du har skrevet ind til vores brevkasse. Det er sejt at du rækker ud, og deler dine tanker med os herinde på GirlTalk. Det lyder som om, at du har mange tanker oppe i hovedet, som er svære at finde hoved og hale i.

Det er sejt, at du er begyndt til psykolog, det kan være dejligt at dele sine svære tanker med nogen. Dog er det ærgerligt at høre, at det ikke føles som om det virker. Måske bliver det bedre med tiden, ellers kan det være, at du skal forsøge at finde en anden psykolog? Ligesom man ikke har kemi med alle venner i sin klasse, kan det også være, at man ikke har kemi med sin psykolog, og så kan det måske være en løsning at finde en ny? <3

Du skriver, at du ikke føler at din mor ved, hvordan du går rundt og har det. Måske det kunne være en idé at vise hende brevet her, som du har skrevet? Nogle gange er det nemmere at skrive ting ned, end at sige dem højt.

Du fortæller om din frygt for bakterier og din frygt for at møde nye mennesker. Ting som vi alle har brug for hver dag i vores liv, bakterier for at kroppen kan fungere ordentligt og mennesker som kan give os smil på læben og kærlighed. Det er ærgerligt, at du er bange for at fortælle dine klassekammerater om det, i frygt for at blive dømt. Kan du måske nøjes med kun at fortælle nogle få klassekammerater du føler dig tryg ved, om det? På den måde kan det være, at du kan slippe for, at de andre i klassen snakker om dig. Uanset hvordan du føler, er det hverken opmærksomhedskrævende eller “pick me”-agtigt. Det er helt reelle følelser og tanker du sidder med, men det er ting som er gode at få sagt højt, for at de ikke vokser sig til monstre indeni. 

De ting du beskriver kan godt være bekymringer, der har fået lidt for meget magt, og derfor kan det være, at du skal have hjælp til, at få slettet de bekymringer. Hvad end det er ved at snakke med dine forældre, en psykolog, dine venner eller nogle andre der kan hjælpe dig.

Du beskriver, hvordan din hverdag mest bruges på at gå i skole, ligge på sofaen eller i sengen, spille spil, se tv eller græde, og at tingene føles mindre og mindre relevante. Det lyder som om, at du har det rigtig svært, og at du har brug for, at der snart sker noget i dit liv, som kan bringe lidt glæde med sig. Måske det kommer med foråret og solen, eller måske bør du få hjælp til at overvinde din frygt, og starte til noget i din fritid som kan gøre dig glad, hænge mere ud med dine venner fra skolen, eller måske kan du finde en hundeven i det område du bor i, som ville elske at gå en tur med dig efter skole?

Jeg bliver særligt opmærksom, når du skriver, at du nogle gange får selvmordstanker og tænker, at det ville være rart bare at være væk. Det er vigtigt, at du ikke går alene med de tanker. Selvom du ikke har lyst til at handle på dem, og selvom det føles forkert at tænke sådan, så er det et tegn på, at du har brug for hjælp til at håndtere de svære tanker, du går rundt med og den meningsløshed, du oplever omkring din hverdag.

Du er ikke “en træls type”. Du er en 13-årig, der prøver at finde ud af livet, venskaber, sig selv og verden og det kan godt være svært. Det vigtigste er, at du ikke skal klare det hele alene. 

Bliv ved med at række ud, selvom det føles svært. Det er ikke opmærksomhedskrævende, det er at passe på sig selv. Du er altid velkommen til at skrive ind igen, enten her i brevkassen eller på vores chatrådgivning.

Kærlig hilsen
Kirstine <3