Kære Miria <3

Tak fordi du skriver ind og deler dine tanker med os. Det kræver virkelig mod at sætte ord på noget, der fylder så meget indeni. 

Når man læser dit brev, kan man mærke, hvor mange tanker du går rundt med både om din krop og om alt det, der foregår i dit hoved. Jeg forstår godt, hvis du synes det er hårdt. Når tankerne kører hele tiden, kan det føles som om man aldrig får ro.

Først vil jeg sige noget om din krop. Det lyder som om at din skoliose gør, at du føler dig anderledes end dine veninder. Denne følelse har mange, især i teenageårene, hvor man hele tiden sammenligner sig med andre. Men det gør ikke følelsen mindre svær. Dog betyder det ikke, at andre ser dig på samme måde, som du selv gør. 

For nogle kommer der også et tidspunkt, hvor man opdager, at man faktisk ikke kan ændre alting ved sit udseende, og når det går op for én, kan det nogle gange give mening at begynde at behandle sin krop med lidt mere venlighed, både i den måde man taler til sig selv på, og den måde man tænker om sin krop.

Nogle gange kan det også hjælpe at sætte tingene lidt i perspektiv. Prøv at tænke over, om du selv går rundt og vurderer andre menneskers kroppe i hverdagen. De fleste opdager, at de faktisk ikke bruger ret meget tid på at tænke over, hvordan andre ser ud, fordi de har for travlt med at tænke over hvordan de selv ser ud. Du kan også prøve at spørge dig selv: Ville jeg sige de samme hårde ting til en veninde, som du siger til dig selv, hvis det var hendes krop? De fleste ville nok ikke. Hvis det var din veninde, ville du sandsynligvis møde hende med omsorg og sige, at hun er perfekt, som hun er og måske fremhæve de ting ved hende, som er smukke eller særlige. Den samme venlighed fortjener du også at give til dig selv.

Du fortæller at folk kan finde på, at lave jokes omkring dine bryster. Det forstår jeg godt rammer dig, og gør dig ked af det. Jeg håber du en dag får mod på, at sige til dem, at de ikke kan tillade sig, at joke med dine bryster. Det fortjener du ikke, og de fortjener at vide, at det de gør, er forkert. 

Noget andet der fylder meget i dit brev, er de fysiske reaktioner du får: hjertebanken, kvalme, rysten, koldsved og overtænkning. Det lyder virkelig ubehageligt at have det sådan, og det kan være svært at svare på, hvorfor du får det sådan. Mange oplever den slags reaktioner, når kroppen er på vagt eller stresset. Det kan føles som om kroppen tror, der er fare, selv når der ikke er det, og det kan være sindssygt udmattende at gå rundt og have det sådan. 

Når tankerne også begynder at kredse om sygdom, fremtiden, valg i livet eller hvad der kan ske med dem man elsker, kan det føles som om hjernen aldrig slukker. Derfor giver det også god mening, når du skriver, at du bare gerne vil have lidt ro i hovedet. Måske du kunne snakke med en voksen om dine tanker? Det kan tit hjælpe at dele sine tanker med nogen, som kan støtte én i de tanker der er svære at stå med alene, og som gør én utilpas i kroppen. Det kan enten være en forælder, en lærer du er tryg ved eller din læge. På den måde, kan det være at du kan få hjælp til at få styr på dine tanker, og måske få nogle måder at håndtere dine fysiske reaktioner på. Du behøver ikke stå alene med det hele.

Jeg håber du kunne bruge mine svar til noget. Du er altid velkommen til at skrive ind igen eller på vores Chatrådgivning.