Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Ellen, 16 år
30. april 2024

Livet giver ikke længere mening

Livet giver ikke længere mening. Jeg er træt af at leve, og jeg vil gerne have det overstået nu. Hele vores liv, fra fødslen til døden, bliver vi overvældet med beskeder om at, man bare skal finde det, man vil, og så er man lykkelig. Men det er jo ikke sandt. Hele tiden går vi og bilder os selv ind, at livet er iboende godt, og at der bare findes nogle oplevelser, som kan gøre os triste. Men hele eksistensen er sådan. Vi finder nogen små øjeblikke, der gør os glade, men alligevel nytter det ikke noget, for hvis man tænker tilbage på sit liv, falder det dårlige i blik, ikke det gode. Det er en komplet selvisk handling, af et menneske at få et barn. Man bringer et levende væsen ind i en verden, de ikke bad om at blive sat ind i. Jeg dømmer ikke mine forældre, for at vælge at få mig. I livet udfører vi nærmest kun selv optagede handlinger, som at få et barn (jeg synes bare, at vi skal droppe, at kalde det uselvisk at få et barn). Men jeg beder hertil så, at man ikke skal dømme en person, for at vælge at forlade det her liv. Jeg er træt af livet, og jeg vil ikke leve længere. Det er mit valg og ingen andres. 

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Ellen,

Tusind tak for dit brev. Jeg er glad for, at du har skrevet herind og deler dine tanker <3 Jeg forstår godt dine frustrationer omkring livet, for ja... livet byder på meget hårdt. Ordsproget om, at det sure kommer det søde er meget passende omkring livet. Vi kommer ikke uden om, hverken det ene eller det andet. Det eksisterer i kraft af hinanden fremfor på trods af hinanden. 

Jeg kender godt det, at fokus tit kommer på de negative ting, som man har oplevet. Det er meget menneskeligt, at vi holder os selv oppe på de fejl, som vi begår, men ofte er det vores egne krav til os selv, der er vores egen værste fjende. Vi kan forsøge at ændre den måde, som vi opfører os over for os selv - ligeså vel som vi kan ændre den måde, som vi opfører os overfor andre. Personligt skriver jeg taknemlighedspunkter ned hver aften. 3 ting, som jeg har været taknemlig for på den pågældende dag. På den måde kan jeg se tilbage på ting, som jeg er taknemmelige for. Det skaber glæde for mig. Selv de små ting kan der være en helt særlig skønhed omkring: Lune sommeraftener, sidde under dynen med en god kop the eller hygge med mennesker, som man godt kan lide. Måske kan det gøre noget for dig at sætte fokus på taknemmelighedspunkter? 

Du har ret i, at mennesket er selvisk, men jeg tror også på, at mennesket har en måde at elske på, som man ikke kan finde andre steder i verden. Rent biologisk og evolutionært er funktionen at få børn at bringe arten videre. Vi ønsker at reproducere og ja det er egoistisk, men det er også smukt at skabe et liv, der kan få lov til at blomstre selv. Jeg kan forstå, at du ikke gider at høre, at man skal finde det, der gør en glad, men måske kan du finde noget, der giver dit liv mening: At være noget for andre eller at skabe noget (måske i form af noget kreativt). Livet er fuld af overraskelser, og hvad der føles uoverskueligt nu kan i fremtiden vise sig at få en helt ny betydning, når man får det på afstand.

Det er vigtigt, at huske at din eksisteren betyder noget for andre. Dit liv er dit eget på rigtig mange punkter og dine valg i livet er helt op til dig selv, men din eksistens er vigtig for andre, og derfor vil det have stor betydning for andre, hvis du ikke er her længere.

Til sidst vil jeg rette fokus på, hvordan du startede dit brev: "Livet giver ikke længere mening". Jeg håber, at du måske med hjælp fra mit svar kan finde frem til en ny mening med dit liv. Du virker som en meget eftertænksom pige, men jeg håber, at jeg har været med til at starte nogle nye refleksioner for dig. Livet er spændende og smukt - på godt og ondt. 

Du er altid velkommen til at skrive ind til GirlTalks rådgivning, hvis du har brug for at skrive mere. Vi vil rigtig gerne lytte til dine tanker <3

Kærlig hilsen

Caroline <3

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1033 Resultater