
Vores unge har brug for hjælp
Bliv Medsøster og støt kampen mod mistrivsel
Sammen viser vi alle piger, at de ikke står alene.
Som Medsøster støtter du med et fast månedligt beløb GirlTalks arbejde med at forebygge og stoppe mistrivsel hos unge piger.
Vi kalder det Medsøster, fordi GirlTalk er bygget på medsøsterskab. I vores rådgivning giver frivillige unge kvinder hjælp og hjerterum til piger, der har det svært. I vores gruppeforløb skaber vi trygge fællesskaber, hvor piger kan styrke hinanden. I vores foredrag og undervisning viser vi alle unge, at de er gode nok - altid!
Desværre er behovet lige nu så stort, at vi ikke kan nå at hjælpe alle, og hver dag må piger gå forgæves, når de rækker ud efter hjælp hos os.
Derfor har vi brug for dig, så vi kan være der for de alt for mange piger, der har brug for os.
Bliv Medsøster nu, og støt kampen mod mistrivsel hver dag - året rundt.
Som Medsøster får du lige nu din helt egen mulepose tilsendt - designet af kunstner Sophie Ohmsen.

Bliv Medsøster nu
og gør en forskel for piger i mistrivsel
Så langt rækker din støtte

For 75 kr. om måneden
kan vi rådgive en pige, der har brug for hjælp

For 135 kr. om måneden
kan vi give en pige et fællesskab i en af vores samtalegrupper.

For 210 kr. om måneden
i et år kan vi give en hel skoleklasse et af vores populære ung-til-ung-foredrag om pubertet og følelser.

En tak for din støtte
Lige nu får du en Medsøster-mulepose med, når du bliver Medsøster og støtter vores arbejde fast. Muleposens motiv er af kunstner Sophie Ohmsen.
Oplaget er begrænset, så tøv ikke for længe.
Vores Medsøstre
Vi er mange, der står sammen om at stoppe mistrivslen. Mød tre af GirlTalks Medsøstre her: Sæþór Kristínsson, Pernille Skipper og Anna Bjerre.

Sådan hjælper GirlTalk piger og unge kvinder
Hvert år får vi mere end 8000 henvendelser piger og unge kvinder. Vores målgruppe er de 12 til 24-årige, og vi hjælper på flere måder - både via vores nationale chat- og sms-rådgivning, i vores fysiske samtalegrupper, hvor pigerne får et fællesskab, gennem foredrag og workshops, og via vores fortalerarbejde, der sætter den stigende mistrivsel på den politiske dagsorden.
Når du støtter GirlTalk, hjælper du os med at gribe de piger, der har det svært, og hjælpe dem ud af mistrivslen.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os på info@girltalk.dk.

Hvad siger forskningen?
De seneste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at 34,4 % af 16-24-årige kvinder har dårligt mentalt helbred, og 52,3 % har et højt stress-niveau. Tallene er steget markant fra målingen i 2013 til 2017 og igen i 2021. Det bekræfter den nye Skolebørnsundersøgelse, og endnu engang er det pigerne, der har det sværest. Blandt landets piger i 9. klasse har flere end halvdelen hovedpine ugentligt eller oftere, halvdelen har et lavt selvværd og mere end hver femte oplever alvorlig stress.
Der er ingen simple forklaringer på, hvorfor ungdommen har det så svært, men forskere peger ofte på et øget samfundstempo, omfattende reformer på skoleområdet, præstations- og perfekthedskultur og sociale medier som hovedårsagerne.