Jeg har svært ved at snakke med piger, da jeg er vokset op med to ældre brødre og kun drengevenner
Jeg har altid haft nemmest ved at være sammen med drenge. Som jeg plejer at sige: drenge er nemmest, de tager ikke tingene så tungt og bære ikke nag. Jeg spiller computerspil med dem og er tit med til deres drenge aftener. Det er lige som om jeg er en dreng når jeg er sammen med dem. Det er dog ikke fordi jeg er i tvivl om mit køn, jeg ved med 100% chance at jeg er en pige og er godt tilfreds med det:-) Jeg ligner heller ikke en dreng (ikke at jeg gør ind for drenge- og pigetøj, men jeg ligner en pige.) Jeg har svært ved at snakke med piger da jeg er vokset op med to ældre brødre og kun drenge venner. Men nu da jeg er blevet ældre og der er mange ting der ændre sig lige nu kunne det måske faktisk være meget rart at have nogle veninder der gik igennem de samme ting som mig. Nogle jeg rigtigt kunne snakke med. Jeg snakker som sagt bedst med drenge, men det er sku svært at sidde og snakke om kramper og BH-størrelser til et lagenparty. Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme ind i pigegruppen, det er som om at alle har aksepteret mig som en af drengene. Jeg vil på ingen måde opgive nogle af mine fantastiske venner jeg har (heller ikke selvom de er svære at snakke om pigeproblemer med.) Men jeg vil bare virkelig gerne, bare lidt, ind i pigegruppen, jeg ved bare ikke hvordan…
GirlTalks svar
Kære dig på 14 år
Jeg tror, at en del andre piger i din alder kan nikke genkendende til de ting, du skriver. Jeg kender det også fra mig selv, at venskaber med drenge tit er langt mere ukomplicerede end venskaber med piger :-)
Jeg kan dog også godt forstå, hvad du mener, når du siger, du mangler nogle at tale pigeting med (som ikke altid skal være ens mor f.eks.). Du skriver, at pigerne i din klasse har accepteret dig “som en af drengene” - men jeg tror ikke det betyder, at de slet ikke har lyst til at lære dig at kende, dele hemmeligheder og snakke om menstruation, BH’er osv.
Hvis de andre piger er vant til, at du søger drengene, så må du nok desværre gøre det meste af det hårde arbejde selv … Spørg ind til dem, spørg om du må være sammen med dem i frikvarterene - og sig det endda måske, som det er? At du stadig er glad for at være sammen med drengene, men at du faktisk savner at tale med pigerne om de ting, som kun de forstår. Og så behøver det jo ikke betyde, at du ALTID skal være sammen med pigerne. Man kan sagtens finde en fin balance i at have både pige- og drengevenner :-)
Jeg håber for dig, at du får taget fat på at starte venskaber op med pigerne, og at du får lov til at snakke alt det igennem med dem, du ønsker!
Kærlig hilsen Nikoline, GirlTalk
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
-
Samtale om prævention
-
HJÆLP!!!! gør jeg noget forkert???
-
Jeg har oplevet en ting der ikke var særlig rar
-
Er jeg ved at få menstruation??
-
Jeg er begyndt at svede MEGET
-
Jeg har ikke en kæreste, er der noget galt med mig?
-
En lille ting jeg savner er bare at få et kram
-
Har lige fået min menstruation og ved ikke hvordan jeg skal sige det til min mor
-
Jeg er forelsket men er virkelig nervøs for at han hader mig
-
Hjælp! Jeg skal holde fødselsdag for pigerne i klassen
-
Jeg vil bare gerne blive den glade igen..
-
Jeg har hverken haft en kæreste eller en flirt og forstår ikke hvorfor