Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre ved "personerne" i mit hoved
Jeg er generelt glad, jeg kan godt lide at gå i skole og jeg har nogle gode venner. Men bag det er der noget andet når jeg skal spise noget tænker jeg tit på kalorier og på at det skal være sundt og fedtfattigt. Men det lidt spiseforstyrelses agtige i mit hovede kan jeg godt holde på afstand. Det er som om jeg diskuterer med en anden person. "Du spiser bare ikke det der" kan den lille person i mit hovede sige. Men jeg kan for det meste diskuterer med personen og holde den på afstand. Det er heldigvis kun en sjælden gang jeg rent faktisk tæller kalorier. Men så er der en anden person i mit hoved. Den person har mere kontrol over mig. På en måde er det lidt to personer i en, men de er altid enige. lad os kalde de to dele af personen 1 og 2. 1: Fuck jeg tror jeg hørte noget! 2: Åh nej vi må hellere tjekke om vi rent faktisk er alene hjemme. Mig der tjekker alle rum og råber "HALLO er der nogen" flere gange. 1: Døren er sikkert vildt nem at bryde ind af. 2: vi må hellere tjekke at vi huskede at låse. Mig der så går ud og tjekker døren 3, 9 eller 12 gange. Når 1 og 2 siger noget til mig så gør jeg det bare uden at kæmpe imod. De har jo nok også boet inde i mit hoved i længst tid. Så er der den tredje person inde i mit hoved. Det er den der gør mig så ked af det at jeg for lyst til at ligge mig ud i regnen og vente på at det hele er slut. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre ved "personerne" i mit hovede. HJÆLP JEG VIL HAVE DEM VÆK!!
GirlTalks svar
Kære Alice,
Mange tak for at dele dine tanker og oplevelser med os.
Jeg vil gerne starte med at fortælle dig at du ikke er alene. Vi får mange henvendelser fra piger, der oplever at føle sig kontrolleret af tanker, følelser eller andet. Du beskriver, at du oplever at føle dig styret af ”personer” inde i dit hoved, hvilket jeg synes er et rigtig fint billede - der giver mig et lille indblik i hvordan det er at være dig. Ud fra det du skriver, så lyder det som om du oplever dig rigtig generet af disse stemmer. Der er ingen mennesker der kan lide at blive styret af andre, så jeg kan forestille mig at det må være rigtig ubehageligt at være dig.
Jeg synes at det er sejt at du kontakter os og deler disse oplevelser - du er rigtig god til at sætte ord på dem. Jeg vil derfor høre, om du har delt disse oplevelser med andre? Når man deler mørke tanker med andre, så er det ofte sådan at det mørke får mindre magt. Derfor håber jeg at du vil dele dine tanker med en voksen du stoler på, såsom en forælder, en lærer, en sundhedspleje eller andet. Du er også velkommen til at skrive med os online på chatten, hvor der hver aften sidder nogle fra GirlTalk klar til at lytte og rådgive.
Jeg synes det er sejt at du er gået i kamp mod ”personerne” i det hoved. Det kræver styrke og mod! Held og lykke med kampen. Husk at du ikke er alene <3
Knus fra Nina, GirlTalk
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Mine to veninder skal konfirmeres samme dag - Hvem skal jeg vælge?
-
Jeg føler mig super bagud
-
Jeg bløder helt sindssygt meget
-
Jeg vil så gerne finde ro i krop og mad...
-
Min far har været min mor utro
-
Jeg føler mig alene og udenfor i skolen
-
Jeg er bekymret for om jeg har angst
-
Jeg sidder i en virkelig svær situation
-
Hvordan slapper jeg af i mine relationer, og hviler i at jeg er god nok?
-
Er jeg en god nok kæreste til ham?
-
Jeg føler et enormt pres og jeg føler mig aldrig god nok
-
Findes der en måde jeg kan få større bryster på?