Chat med os i dag fra 18:30 - 24:00
Skriv et brev
Mussen, 17 år
28. november 2020

Jeg har meget store skænderier med min far

Hej 
Jeg har meget store skænderier med min far. Jeg har altid været meget op og skændes med ham, næsten i al den tid jeg kan huske. Det er næsten hver dag at vi ikke kan enes. 
Hvis jeg siger at han skal stoppe og forklarer ham hvad han skal stoppe med, så spørger han mig 5 sekunder efter vi har skændtes "hvad er det så jeg skal stoppe med" det er den vibe, at jeg skal blive ved med at gentage mig, at han aldrig hører efter.
Vi er en del forskellige om rigtig mange ting. Men jeg oplever altid den ting med ham, gang på gang og det bliver ved med at ødelægge det. Hver gang jeg siger at han skal stoppe med noget, fordi det irriterer mig, så gør han det ikke, indtil at jeg bliver nødt til at stå at råbe af ham og vi kommer op at skændes. Det er ligesom om at han ikke hører på mig eller ikke gider at ændre noget, for min skyld. Når han kan se at jeg faktisk har fået nok og at det sårer mig. Det er dér at vi kommer op at toppes, fordi det er som om det jeg siger, ikke har nogen betydning for ham. Det føler jeg og det har jeg altid gjort. Han er meget et vanemenneske og har ligesom svært ved at tage ting til sig, som andre siger. Han siger tit til mig "jeg er den voksne", sådan at HAN ved bedst og jeg skal bare tie stille. Og det finder jeg mig slet ikke i, fordi jeg bliver ked af det og sur, når han er sådan og det er altså rimelig tit. 
Men jeg elsker ham jo han er min far, men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op mere. Jeg mister rigtig meget tillid til ham og føler at han kommer længere og længere ud af mit liv, end hvad han lidt er i forvejen. Og jeg giver føler jeg har givet ham mange chancer og han har aldrig rigtig taget dem til sig..
Please help <3
Vh

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Mussen

Mange tak for at dele dine oplevelser og tanker.

Det er de færreste mennesker, der bryder sig om at skændes med nogen hver dag, så jeg kan godt forstå, hvis du synes, at det er frustrerende at være dig. Du skriver, at du ikke føler dig hørt og forstået – hvilket må være ubehageligt. Ud fra det du skriver, så lyder det dog som om, du er rigtig god til at sætte grænser for dig selv. Det lyder også som om, du har prøvet at snakke med din far, hvilket er mega sejt. Der er rigtig mange, som har svært ved at sætte grænser og snakke om de ting, der går dem på. Jeg synes også, at det er rigtig flot, at du mestrer både at elske og være frustreret på din far. Det viser mig, at du kan adskille de handlinger, du ikke kan lide, fra det menneske, som du rigtig godt kan lide. 

Når jeg læser det, du skriver, så får jeg lyst til at spørge: hvad siger andre? Har du en mor, en søster, bedsteforælder eller veninde, som har oplevet disse skænderier? Kommunikation er nemlig en super svær ting og nogle gange, når man ofte skændes om de samme ting, så stopper man med at lytte til hinandens ord. Jeg har personligt oplevet, at skænderier nogle gange kan blive som en knude, hvor man ligesom bare sidder fast det samme sted igen og igen.

For os, mig og min kæreste, var det meget nyttigt at snakke med nogle, vi stolede på om vores skænderier. Det hjalp os rigtig meget, da vores venner udefra kunne sætte nye ord på situationen og lige pludselig begyndte vi at forstå hinandens tanker og motiver bedre. 

Derfor vil jeg, ud fra det du har skrevet, og fra det indtryk, jeg har fået, anbefale jer at snakke med andre om jeres skænderier. Det kunne være en bedsteforælder, en familie, en ven, skolelærer eller andet. Alle mennesker har skænderier og det er ikke skadeligt - så længe man kan få dem løst på en god måde. Jeg synes kun det er en styrke at søge hjælp med at forbedre sine relationer – hvilket du så fint gør ved at kontakte os. 

Jeg håber, at du kunne bruge dette svar til noget, ellers er du velkommen til at skrive ind til chatten. Vi vil rigtig gerne lytte til flere af dine tanker og frustrationer.

Kærlig hilsen Nina

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1227 Resultater