Jeg har svært ved at sige til min kæreste, at jeg leger med mig selv
jeg har det meget svært med at sige til min kæreste at jeg "lege med sig selv". Hver gang han spørger siger jeg nej og lader som om at jeg intet ved omkring sex... Er jeg den eneste der har det sådan??
GirlTalks svar
Kære Sofie
Hvor er det dejligt at du skriver ind til os med dine tanker! Du er helt sikkert ikke den eneste som har det sådan. Dét at lege med sig selv, er også helt normalt, uanset om man har lyst til at snakke om det med nogen, eller ej.
Det er meget forskelligt fra person til person, hvordan man har det med at snakke om den slags. Både i forhold til sex, og i forhold til onani. Det er, for det første, helt okay hvis at du ikke har lyst til at snakke med din kæreste om det. Sådan kender jeg mange der har det. Det kan være dejligt at man kan lege med sig selv, og at det kan være 100% privat.
Hvis det tværtimod er noget som du gerne vil dele med ham, eller du bare har lyst til at snakke en lille smule mere om det, så er der også råd for det. Du kan eventuelt snakke med din kæreste om hvordan du har det med at snakke om den slag. Hvis du syntes det er underligt, eller grænseoverskridende, eller måske spændende. For eksempel kan i snakke om at du gerne vil have at, alt hvad i snakker om, kun bliver mellem jer to, eller at du måske kun vil sige en lille smule, men ikke alle detaljer.
Hvis det er nemmere kan du også spørge ind til din kæreste og hvordan han "hygger sig" med den slags?
Uanset hvad du hælder til, så er det HELT op til dig, hvad du har lyst til, og hvad du føler dig klar til at dele.
Jeg håber at du kan bruge dette svar, og om ikke andet har fået lidt inspiration til eftertanke. Husk at vores chat har åben hver aften, hvis du har lyst til at snakke mere <3
Kærlig hilsen Monica
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Forvirrende kærlighedsfølelser
-
Hvornår kan man begynde på onani?
-
Jeg er blevet meget forelsket i min tysklærer
-
Skal jeg droppe ham eller se om det kunne blive til mere?
-
Hvordan fortæller jeg mine forældre, at jeg tror, jeg har en diagnose?
-
Hvad skal man gøre hvis man mistænker depression?
-
Han spurgt om vi skal have sex og det synes jeg er tidligt
-
Mine to venner holder mig uden for...
-
Jeg er forelsket i min ex kæreste. Hvem skal jeg sige det til, og hvad skal jeg gøre?
-
Tegn på menstruation
-
Tanke om selvmord
-
Jeg vil rigtig gerne have styr på mit liv