Har aldrig haft en bff, men det vil jeg rigtig gerne nu
Har aldrig haft en bff men det vil jeg rigtig gerne nu. Der en pige fra min klasse jeg gerne vil være bff med. Hun er mere moden end de andre piger hvilket jeg godt kan lide. Men hun kan godt være ret irriterende og hun er heller ikke særlig populær plus at min mor ikke kan lide hende. så skal jeg prøve at blive bff med hende eller ej?
GirlTalks svar
Kære pige næsten 12
Mange tak for at dele dine tanker med os. Venskaber kan være svære – det tror jeg de fleste mennesker kan skrive under på!
Du skriver, at du savner at have en bedste ven og at du virkelig ønsker dig en lige nu. Du har udset dig en veninde, som tiltaler dig, fordi hun er moden, men du skriver, at der også er nogle bagsider ved hende. Du spørger os, om du skal prøve at blive bedste veninder med hende.
Jeg kan desværre ikke svare på det spørgsmål for dig, men kom ind på chatten i aften, så kan du vende lidt flere tanker med nogle af vores rådgivere. Jeg tænker nemlig, at det i sidste ende må være dit valg, men vi vil gerne hjælpe dig til at tage valget <3
Her er nogle tanker om mine valg af venskaber: Gennem mit liv har jeg haft mange gode venner og veninder. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har haft én ven som var min bff. Nogle af dem har været længere venskaber, og andre har været for en tid. Nogle af mine bedste venner har til tider været lidt underlige, upopulære, irriterende mm., men det har været helt fint for mig, fordi jeg har kunnet lide dem og de har kunnet lide mig. De har også kunnet lide mig, når jeg har været lidt underlig, upopulær, irriterende mm.
Dette leder mig til at spørge dig:
- Ønsker du at dette venskab varer for evigt eller bare en tid?
- Er det vigtigt for dig med én bedste ven?
- Hvilke typer venskaber søger du?
- Hvilke kvaliteter er de vigtigste i dine venskaber?
- Er det vigtigt, hvad andre synes om dine venner?
- Hvis ja, hvilke menneskers holdninger er vigtige for dig?
Håber, du kunne bruge dette svar til noget, og måske ses vi på chatten, hvor vi kan snakke om nogle af disse spørgsmål?
Knus fra Nina
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Mine to veninder skal konfirmeres samme dag - Hvem skal jeg vælge?
-
Jeg føler mig super bagud
-
Jeg bløder helt sindssygt meget
-
Jeg vil så gerne finde ro i krop og mad...
-
Min far har været min mor utro
-
Jeg føler mig alene og udenfor i skolen
-
Jeg er bekymret for om jeg har angst
-
Jeg sidder i en virkelig svær situation
-
Hvordan slapper jeg af i mine relationer, og hviler i at jeg er god nok?
-
Er jeg en god nok kæreste til ham?
-
Jeg føler et enormt pres og jeg føler mig aldrig god nok
-
Findes der en måde jeg kan få større bryster på?