Jeg er en meget perfektionistisk pige, som godt kunne bruge nogle råd
Hej Girltalk
Jeg er en meget perfektionistisk pige, som godt kunne bruge nogle råd.
Synes lektier er en svær ting i livet, jeg vil altid gøre mit bedste og arbejder virkelig meget på dem, synes jeg selv. Men kan aldrig finde ud af om jeg bruger for meget tid på dem eller ej. Jeg har snakket med min lærer om det, fordi jeg græd hele tiden og gad ikke i skole. Hun sagde det var stress lignene ting så jeg fik en aftale om at jeg godt måtte lave lidt mindre lektier, og så fukusere på at have det godt. Men føler bare det for svært og vide hvor lang tid jeg skal bruge.
PS. Er også en af dem der hader at præsentere i skolen
Kh. Mig der er meget forvirret
GirlTalks svar
Hej Sarah
Mange tak for at dele dine tanker og frustrationer.
Jeg vil gerne starte med at rose dig, da jeg synes at det er rigtig fed at du tager dig selv seriøst. Sejt at du tager kontakt til din lærer og sejt at du tager kontakt til os. Derudover vil jeg fortælle dig at du ikke er alene, vi får rigtig mange henvendelser fra piger, der oplever lignende ting. Piger der føler sig pressede af skole og andre forventninger. Det lyder som om at du er en pige der arbejder rigtig hårdt i skolen, men nu skal du øve dig i at give slip. Det er ikke en let opgave at give slip på “ting som man burde gøre” og som man er vandt til at “skulle komme gennem” - det er endnu en ting man skal øve sig på. Personligt øver jeg mig også stadig på det!
Et redskab som jeg bruger til at få mere fred og føle at jeg har nået det jeg ville, er at tælle timer i stedet for opgaver. Dvs. i stedet for at sige “jeg vil lave lektier i dansk, matematik og engelsk”, så at sige “i dag vil jeg lave en times dansk, og en times matematik, og i morgen vil jeg lave en times engelsk.” Måske det ville hjælpe at sætte et ur til at ringe efter en time, så du ved at tiden er gået og nu skal du lukke bogen? Så kan uret “ringe ud til frikvarter eller fri” og så kan du kan omstille hjernen til at kunne slappe af.
Jeg synes også det kunne være relevant at få en snak med dig omkring hvorfor det er så vigtigt for dig at alt skal være perfekt? Hvad vil der ske hvis ikke du er perfekt? Hvad er det værste der kunne ske under en fremlæggelse? Ville du have mod på at snakke med din lærer, en forældre eller en ven om det med perfektionismen? Ellers vil os fra GirlTalk rigtig gerne snakke med dig i chatten!
Jeg håber du kunne bruge dette råd, og endnu en gang TAK for at turde være helt normalt uperfekt <3
Kærlig hilsen Nina, GirlTalk
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Mine to veninder skal konfirmeres samme dag - Hvem skal jeg vælge?
-
Jeg føler mig super bagud
-
Jeg bløder helt sindssygt meget
-
Jeg vil så gerne finde ro i krop og mad...
-
Min far har været min mor utro
-
Jeg føler mig alene og udenfor i skolen
-
Jeg er bekymret for om jeg har angst
-
Jeg sidder i en virkelig svær situation
-
Hvordan slapper jeg af i mine relationer, og hviler i at jeg er god nok?
-
Er jeg en god nok kæreste til ham?
-
Jeg føler et enormt pres og jeg føler mig aldrig god nok
-
Findes der en måde jeg kan få større bryster på?