Jeg tror, han kun udnytter mig, mens jeg har rigtige følelser i klemme
Hej.
Jeg er en pige på 15 år, og jeg er sygt forelsket i den her dreng.
Jeg har kendt ham siden Juni 2020, og vi har haft noget kørende sådan lidt on and off siden da.
Problemet er at jeg tror han kun udnytter mig, mens jeg har rigtige følelser i klemme. Vi har haft sex to gange, og det har gjort at jeg har fået rigtig store følelser for ham. Efter vi har haft sex, ringer han kun til mig om aftenen og spørger om jeg vil mødes. Det virker bare som om at han bare vil have sex med mig. Alle mine veninder siger at jeg skal glemme ham og ikke mødes med ham når han kalder, fordi han netop udnytter mig for sex. Det er bare svært at sige nej når man virkelig kan lide den person. Jeg elsker ham virkelig højt, men jeg ved at han ikke føler det på samme måde. I hans øjne er jeg bare et legetøj, han kan bruge når han keder sig. Det gør virkelig ondt, som i virkelig. Jeg forstår ikke hvorfor at jeg ikke kan lade vær med at være forelsket i ham, når han behandler mig sådan.
Nogen der kan hjælpe med hvad jeg skal gøre??
GirlTalks svar
Kære du
Mange tak for at kontakte os med dit dilemma. Ud fra det du skriver, så lyder det som om, at du oplever at blive udnyttet af fyren som du er forelsket i. Jeg har læst det du har skrevet, og forstår at du sætter spørgsmålstegn ved hans motiver. Jeg synes også at det er nogle rigtig fine refleksioner du gør dig. Det er sejt at du skriver herinde, når du bliver i tvivl om at han går over dine grænser. Det er sejt at du tager dig selv og din krop seriøst.
1. Jeg vil starte med sige, at det er helt naturligt og meget normalt at forelske sig i en man har haft sex med - også selvom at han behandler dig skidt. Vi får mange henvendelser fra piger der gennemgår lignende problemstillinger.
Fra et biologisk perspektiv, da giver din oplevelse rigtig god mening, da kroppen udskiller hormonet oxytocin når man har sex. Udskillelsen af oxytocin kan føre til en følelse af lykke og velvære, og derfor menes det at have betydning for, når mennesker knytter tætte bånd til hinanden. Du kan læse mere online: https://netdoktor.dk/ordbog/oxytocin.htm.
2. Dine veninder forslår at droppe kontakten, men at du ikke har lyst til at droppe kontakten. Du skriver at du føler dig udnyttet, og hvis du også har fortalt dine veninder om det, så kan jeg godt forstå at de ønsker noget andet for dig. Så hvis du føler at han går over dine grænser og ikke lytter til dig, så synes jeg du skal vurdere om dét vil være det bedste at droppe kontakten?
Det kan lyde uoverskueligt at skulle droppe nogen man er forelsket i, men tid og afstand fra ham (og gode veninder til at få kram fra) - plejer at være en god opskrift. Ellers har “Mindhelper” også nogle rigtig gode og håndgribelige råd: https://mindhelper.dk/kaerlighed-og-sex/kaerestesorger/
3. Ville du kunne tage en snak med ham og fortælle hvordan du oplever situationen? Jeg vil anbefale at snakke om det ud fra dit perspektiv, da han måske ikke ser situationen på samme måde som dig. Du kunne sige noget i stil med: ”Det bliver forkert for mig når vi kun mødes sent om aftenen, fordi så kan vi kun have sex og jeg har brug for at vi laver andet end det.” Eller. ”Jeg kan mærke, at jeg er virkelig bange for at du kun vil være sammen med mig for at have sex.” På den måde, så kan han få muligheden for at forstå dine følelser / tanker. Derudover kan han få muligheden for at dele hans egne tanker / følelser omkring jeres forhold.
Måske er han ikke bevidst om at du føler dig udnyttet af ham? Måske har han ikke lyst til at udnytte dig? Måske vil han bare udnytte dig? Snakken kan ende mange steder, men jeg tænker at det er vigtigt at afstemme / snakke om hvad der bliver rigtigt for jer begge.
Jeg håber du kunne bruge dette svar til noget. Ellers er du velkommen til at skrive ind til vores chat, hvor du måske også ville kunne uddybe nogle af dine tanker <3
Tak for at tage dig selv seriøst.
Kærlig hilsen Nina, GirlTalk
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har falske venner som lyver, mobber, bagtaler og behandler mig virkelig dårligt
-
Jeg er bare nået derud, hvor jeg ikke kan eller vil særlig meget mere
-
Jeg er meget i tvivl forhold til sex, kærlighed, kys, kæreste og alt det der
-
Min lillesøster er 13 og er begyndt at interessere sig meget for seksualitet
-
Jeg har det rigtig svært med mig selv
-
Men er der virkelig noget om det, at drenge bliver som børn igen sammen med et par bryster
-
Jeg føler lidt, at hun bare siger, at jeg er hendes bedste veninde, fordi hun har også en anden bff, og de er HELE TIDEN SAMMEN
-
Jeg er rigtig nervøs for, om jeg begynder at stamme eller skuffer nogen, når jeg skal fremlægge i skolen
-
Jeg har akne, og jeg er virkelig "insecure" omkring det
-
Jeg plejede ikke at have skam i det, men jeg ser hele tiden folk på internettet, der siger, at man er et dårligt menneske, hvis man ser sådan noget
-
Jeg har tit lyst til at onanere men hver gang jeg gør det, sker der ik en skid.
-
Jeg har sygt angst for at miste min mor eller søster