Jeg har her på det sidste haft det rigtigt svært ved min krop
Kære Girltalk
Jeg har her på det sidste haft det rigtigt svært ved min krop. Det er ikke det helt normale
“Jeg ville ønske at jeg var lidt tyndere”. Jeg føler at jeg ser helt forkert ud: jeg føler mig mega tyk(selvom jeg er helt normaltvægtig) og jeg er rigtig, rigtig ked af det. Jeg har prøvet at begynde at løbe men det kan jeg ikke blive ved med at gøre i længere tid af gangen. Jeg har svært ved at føle mig pæn/smuk når jeg synes jeg er tyk. Jeg går også tit og trækker maven ind hvis jeg har stramt tøj på. Jeg føler at alle omkring mig godt kan finde ud af at være slanke men at jeg ikke kan. Jeg kommer også hele tiden til at sammenligne mig med andre. Det går mig super meget på, og jeg ved ikke længere hvad jeg skal gøre, jeg vil gerne være slank men jeg ved faktisk ikke længere om jeg er slank og jeg bare ser sådan ud i mine egne øjne eller om jeg er ved at blive tyk. Jeg aner slet ikke længere hvad jeg skal gøre og jeg føler mig helt ulykkelig, jeg håber i kan hjælpe❤️🩹
GirlTalks svar
Kære Kastajne
Tusind tak for at dele dine tanker med mig. Du er modig ❤️
Først og fremmest vil jeg fortælle dig, at du ikke er alene med dine tanker! Rigtig mange piger skriver ind til GirlTalk med mange af de samme tanker som dig. Det er nemlig helt normalt at sammenligne sig med andre og føle sig forkert engang i mellem.
Det gør ondt i mit hjerte at høre, at du er rigtig ked af det og ulykkelig. Jeg får helt lyst til at give dig et kram lige nu ❤️ det kan være rigtig ubehageligt at sammenligne sig med andre og føle sig tyk. Ofte er det dog bare noget, man selv tænker, mens andre synes man er perfekt som man er. Husk at du ikke skal se ud på en bestemt måde for at være smuk. Jeg er i hvert fald sikker på, at du er lige som du skal være!
Måske du kan have mod på at fortælle dine forældre eller en veninde om, hvordan du har det? Jeg ved fra mig selv, at mine tanker ofte bliver lettere at bære, hvis jeg deler dem med andre. Derfor er det også virkelig sejt, at du skriver ind til mig ❤️ Hvis du har lyst, kan du måske sige det samme til din forælder eller veninde, som du har skrevet til mig? Det er virkelig fint skrevet og giver et godt indblik i dine tanker.
Hvis du har lyst til at fortælle mere om dine tanker og følelser, er du meget velkommen til at skrive ind i chatten. Vi vil altid gerne lytte!
De kærligste hilsener
Frederikke
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs, hvad andre piger tumler med af spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
-
Det er anden gang jeg skal have min mens, men den er 6 dage forsinket er det normalt?
-
Jeg vil bare gerne anderkendes af mine venner
-
Min mor siger altid at jeg overdriver
-
Drengene snakker ikke til mig mere
-
Jeg har det svært når det kommer til bad efter idræt
-
Jeg føler mig aldrig god nok og jeg bliver jaloux på andre piger
-
En del af mig er bange for at få en kæreste og at jeg ikke vil have sex med ham
-
Jeg føler mig alene
-
På den nye skole føler jeg mig endnu mere udenfor
-
Jeg har haft min "første gang" og jeg er bange for at mine forældre bliver sure på mig
-
Jeg er vild med en fyr, men snakker næsten aldrig med ham
-
Jeg kan faktisk godt lide ham lidt men nu ved jeg ikke helt hvordan han har det med mig