Jeg føler mig alene i skolen og derhjemme og føler ikke, jeg har et godt forhold til mine forældre
Jeg føler mig ret alene i skolen og derhjemme, jeg føler ikke jeg møder nye mennesker og det kun er de 2 personer i min klasse der vil snakke med mig, selvom det også ser ud til at de ikke gider mig mere. Jeg kan godt blive ret presset angående det som vi laver i skolen, da jeg føler at de andre i klassen trækker mig med ned, fordi de ikke høre efter, så jeg får ikke rigtig den hjælp jeg har brug for Derhjemme føler jeg, at jeg ikke har et spicelt godt forhold til mine forældre, så jeg kan ikke rigtig fortælle dem hvad jeg føler. Jeg er også begyndt og tænke meget på min seksualitet og køn, som jeg går meget med selv. Det er kun min søster der ved hvordan jeg har det fordi hun også selv har det lidt på samme måde.
GirlTalks svar
Kære Kia. Tak for modige brev.
Hvor er jeg glad for, at du har skrevet ind til Pigetanker. Man skal aldrig gå med tankerne alene, når man har det svært.
Jeg er ked af at læse, at du har det svært både i skolen og derhjemme. Jeg ved ikke, hvor gammel du er, men det er helt normalt at opleve at forholdet til sine venner ændrer sig op gennem puberteten. Man udvikler sig forskelligt og kan ind imellem opleve, at man vokser hver sin veje. Har du en klasselærer, som du er tryg ved? For så vil jeg foreslå dig at tale med ham eller hende om, at du godt kan have det svært med at gå i skole - og at det både gælder ift. dine klassekammerater, men også det faglige.
Der er også mange, der i løbet af deres teenageår oplever, at forholdet til deres forældre ændrer sig. Selvom vores forældre også selv har været unge engang, så har de det med at glemme, hvordan det var at leve i en krop fuld af forvirrede hormoner, følelser og tanker. Derfor er det også helt naturligt, at det kan være svært at bruge sine forældre så meget, når det kommer til at tale om de svære ting. Man kan dog prøve at gøre nogle ting for at lette det lidt:
-
Skrive et brev (for nogen er det nemmere at skrive ting ned, end at sige dem højt)
-
Tale med enten din mor eller far alene (er du tættest med en af dem?)
-
Spørge en søskende, moster, veninde eller lign. om de vil hjælpe med at tale med dine forældre om det, der er svært (det kan være rart at have en med, der kan tage over, hvis man går i stå eller ikke tør alligevel)
At man får tanker (og bliver i tvivl) om seksualitet og køn er også helt normalt! I puberteten danner man sin identitet, og det kan nogle gange være lidt mere kompliceret end som så. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at være Kia på, og derfor er det vigtigt for mig at skrive, at du er værdifuld præcis, som du er. Uanset om du er til piger, drenge, begge dele, ingenting - om du vil kaldes han/hun/den eller noget helt fjerde. Bare du har det godt med dig selv <3 Det kan tage mange år at finde ud af, hvad man står for, så vær ikke nervøs for det. Det skal nok komme.
Hvis du har brug for mere viden om emnet, så har Sexlinien en masse godt om f.eks. køn (link: https://www.sexlinien.dk/emneside-seksualitet-og-koen/koen). Og ellers er du altid velkommen til at bruge chatten, hvor der sidder nogle søde piger klar til at besvare dine spørgsmål hver aften.
Virtuelle kram fra Nikoline
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Skal jeg skrive til ham?
-
Det virkede også som om, at han var mere interesseret i mig, end jeg var i ham på en måde
-
Jeg syntes, at jeg er den, som fyre ser ned på
-
Jeg føler, at jeg har ADHD, men jeg ved ikke, om det bare er sådan jeg er?
-
Jeg synes virkelig, at det hele er en træls situation, for jeg vil ham så gerne, at det gør helt ondt indeni at tænke, at det nok aldrig kommer til at ske
-
Føler tit jeg bliver brugt på alt mulig
-
Hvad gør man, hvis et barn går rundt med høj selvmordstrang?
-
Det giver bare ikke mening for mig, da jeg jo ikke kender ham og kun har mødt ham en gang
-
Jeg ved ikke rigtig, om det er gengældt, men hun virker så sød og smiler så pænt
-
Men da vi så var kommet i seng, mærkede jeg lidt vådt dernede, og så havde jeg blødt
-
Er det noget, der kan komme med tiden, eller skal jeg bare vænne mig til at have "døde" nipples?
-
Hun har lovet ikke at sige det til nogen, fordi jeg ved det bare vil ødelægge alt, hvis nogen finder ud af det, men jeg ved ikke, om jeg kan stole på, at det ikke slipper ud