Jeg sagde at han gerne må kysse med andre, nu har han kysset med min nye veninde. Er det forkert at være sur på hende?
Jeg snakker lidt med den ger fyr, men jeg har haft lidt kørende med ham før, hvor han kyssede med to af mine veninder. Nu snakker vi så lidt igen, hvor jeg har fortalt ham, at jeg ikke vil have noget med ham lige nu, så han må gerne kysse med andre jeg vil bare gerne vide det. Så her i forgårs kysser han så med en ny veninde jeg har fået, problemet er bare at hun sad dagen inden og sagde at jeg var blevet en af hendes tætteste veninder.. hun har prøvet at kontakte mig, men jeg har ikke svaret.. er jeg forkert på den for at være sur på hende? Og skulle jeg være sur på ham? Eller på dem begge?
GirlTalks svar
Hej Sascha,
En stor tak skal det lyde, for at du har skrevet til mig og for at dele dine tanker med mig <3
Sikke noget rod, at den her fyr kyssede med to af dine veninder, da I havde noget kørende første gang. Det må ikke have været rart for dig at få at vide. Af helt samme grund, kan jeg godt forstå at du er påpasselig over for ham, og derfor fortæller ham at du ikke vil have noget med ham lige nu. Men samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke, om du måske faktisk gerne vil have noget kørende med ham, at du måske er blevet glad for ham, men at du er nervøs for om han kunne finde på at gøre det samme igen? Og selvom du har sagt til ham, at han gerne må kysse med andre, betyder det jo ikke at det ikke gør ondt, når han så faktisk gør det. Fornemmer jeg rigtigt her?
Du fortæller at du er sur på din nye veninde, fordi at hun har kysset med ham, og selvfølgelig vil det vække en reaktion frem hos dig, det er helt naturligt. Men ved hun at I har haft noget kørende før, og ved hun hvordan du har det med ham? Hvis ikke, så vil jeg foreslå dig at du fortæller det til hende, for ellers har hun jo ikke en reel chance for at vide hvorfor du er sur på hende.
Mit råd til dig er at være ærlig over for fyren og dine veninder, tal med dem om dine følelser. Fortæl ham hvordan du har det, når han kysser med andre piger og fortæl dine veninder, hvordan du har det, når de kysser med ham. Og hvis ikke de respekterer dine følelser, og stadig kysser med hinanden, se der, der kan du helt oprigtigt tillade dig at blive sur på dem, men ikke før det. Med det sagt, forstår jeg udmærket godt din reaktion, da det er naturligt at reagere med vrede når nogen træder på ens følelser.
Jeg håber at det hele løser sig for dig, og at du finder ud af det hele med fyren og din veninde. Og til sidst vil jeg bare sige til dig, at du fortjener at finde en fyr som kun har lyst til at kysse på dig og ikke også en masse andre samtidig – husk det!
De største virtuelle kram fra Linda
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har falske venner som lyver, mobber, bagtaler og behandler mig virkelig dårligt
-
Jeg er bare nået derud, hvor jeg ikke kan eller vil særlig meget mere
-
Jeg er meget i tvivl forhold til sex, kærlighed, kys, kæreste og alt det der
-
Min lillesøster er 13 og er begyndt at interessere sig meget for seksualitet
-
Jeg har det rigtig svært med mig selv
-
Men er der virkelig noget om det, at drenge bliver som børn igen sammen med et par bryster
-
Jeg føler lidt, at hun bare siger, at jeg er hendes bedste veninde, fordi hun har også en anden bff, og de er HELE TIDEN SAMMEN
-
Jeg er rigtig nervøs for, om jeg begynder at stamme eller skuffer nogen, når jeg skal fremlægge i skolen
-
Jeg har akne, og jeg er virkelig "insecure" omkring det
-
Jeg plejede ikke at have skam i det, men jeg ser hele tiden folk på internettet, der siger, at man er et dårligt menneske, hvis man ser sådan noget
-
Jeg har tit lyst til at onanere men hver gang jeg gør det, sker der ik en skid.
-
Jeg har sygt angst for at miste min mor eller søster