Kære Elanor

Tusind tak for dit brev. Det lyder som om, det er rigtig svært at være dig lige nu og hvor er det godt, at du rækker ud og skriver ind til os.

Jeg kan læse, at der er rigtig mange ting som fylder for dig lige nu og jeg kan godt forstå, hvis det hele føles meget uoverskueligt. Det giver rigtig god mening, at det bare føles nemmere at glo i telefonen, bare for at få tankerne lidt på afstand.

Du skriver, at du er meget alene derhjemme, men synes det går bedre med at være sammen med din klasse. Det er dejligt at høre! Lockdown og hjemmeskole har betydet rigtig meget alene tid og det kan være svært at vænne sig til at være sammen med andre igen. Det er rigtig godt og modigt af dig, at du trodser din angst for at mødes med folk og oplever, at det alligevel går godt. Bliv ved med det fordi jeg tror, at frygten forsvinder jo mere du kaster dig ud i at være sammen med andre.

Det lyder rigtig hårdt at skændes med dine forældre. Mon de også har det dårligt med det, selvom det lyder til, at det er blevet en vane for jer? Hvordan vil du have det med at snakke med dem om, hvad det gør ved dig, at I skændes så meget? Og om I sammen kan prøve at finde ud af en måde at kommunikere bedre sammen?

Uanset hvad du vælger er det tungt at gå alene med de tanker og følelser du har. Det er vigtigt at sætte ord på dem og få hjælp og støtte til at overskue tingene. Derfor vil jeg gerne opmuntre dig til at tage fat i nogen, du har tillid til og tale med dem om, hvordan du har det. Det kunne være en lærer, en veninde, eller et andet familiemedlem måske.

Du er også rigtig velkommen til at skrive ind til vores chat, hvis du har lyst til at tale lidt mere om nogle af de tanker der fylder for dig.

Knus fra Alexia