Hej Sofie,

Mange tak for dit brev, hvor er det modigt at du vil dele dine bekymringer med os 💕

Ud fra det jeg læser, da lyder det til er du og dine forældre er bekymret for din sult. Du fortæller omkring at du føler at du ikke er i stand til at spise mere, også selvom du et eller andet sted gerne vil. Når jeg læser det du har skrevet, forestiller jeg mig at det må være ubehageligt at se sine veninder spise meget, men at du måske ikke er i stand til det?

Du skal vide at du ikke er alene 💕 Der er mange piger der oplever at have lignende problemer med sulten, (og jeg vil lige sende et link til nogle af deres breve nederst i mit svar). Nogle gange oplever vi, at problemer med sulten kan skyldes nogle tanker/bekymringer/problemer som pigerne går med inde i hovedet. Derfor vil jeg høre dig, om du har nogle ting der fylder i dine tanker for tiden? Måske nogle tanker der ikke umiddelbart handler om sult? Det kan godt virke lidt ulogisk at tanker kan have indflydelse på maven, men der er mange der oplever faktisk at følelser kan have en effekt på kroppen.

Jeg ved slet ikke om det er sådan du har det, eller om du måske selv har andre teorier? Jeg ved ikke hvordan det er at være dig lige nu, og du er eksperten i dig. Under alle omstændigheder, så er jeg glad for at du tager din manglende sult seriøst. Du skriver at du frygter at det ender med at du slet ikke vil spise, det lyder ikke som et godt sted at ende, så vi må gøre noget 💕

Jeg vil derfor høre om der er nogen du stoler på, som du ville kunne fortælle dette til? Det kunne måske været en lærer eller en moster? Det kunne måske også være rart at komme til lægen og få snakket med en professionel, de er nemlig uddannet til at hjælpe dig med sulten og de kan hjælpe dig med at afgøre om det måske skyldes noget med kroppen eller tankerne 💕

Du skal også vide at vi sidder klar på chatten hver aften og vil rigtig gerne tale med dig. Vi vil rigtig gerne høre mere omkring hvordan det er at være dig lige nu.

Husk at du er værdifuld 💕

Knus fra Nina