Jeg er forelsket i min veninde
Så, jeg har vidst i et stykke tid nu, at jeg var biseksuel...men jeg er i den situation, at jeg tror jeg kan lide min veninde...jeg prøver at holde mig fra hende, men det er svært når hun betyder så meget for mig i forvejen. Jeg ved også at hun er til drenge, så jeg har ikke en chance anyways...
Hvad pokker gør jeg?
GirlTalks svar
Kære dig,
Tak fordi du skriver ind og deler din tanker og følelser <3
Det lyder som en udfordrende situation du står i, og jeg kan godt forstå at du er i tvivl om hvad du skal gøre, da jeg tænker at du føler at der er meget på spil med jeres venskab. Jeg kan godt forstå at du synes det er svært at skulle holde dig fra hende, da hun betyder meget for dig, og jeg tænker også om der måske er en bedre løsning, så du ikke er nødt til det.
Uanset hvad, så tror jeg at mange synes det er svært når der opstår følelser i venskaber, fordi man sikkert er bange for at ødelægge venskabet eller hvis følelserne ikke er gengældt – hvilket er helt normale bekymringer at have. Men vi kan jo desværre ikke ændre på hvordan vi har det og hvad vi føler, da følelser er helt ude for vores kontrol. Derfor tænker jeg på, om det var en mulighed for dig at dele dine følelser med din veninde, hvilket jeg godt ved er svært. Men måske ville du synes at det var sværere at holde dig fra hende end at fortælle hende det?
Man kan jo sagtens dele sine følelser med andre, uden at forvente at man så skal blive kærester eller noget bagefter. Og der vil selvfølgelig altid være en chance for at følelserne ikke er gengældt fra den anden – så måske skulle du overveje hvad det ville betyde for dig at fortælle din veninde om dine følelser og hvordan du ville have det hvis hun ikke havde det på samme måde?
Det lyder i hvert fald som om, at i er rigtig gode venner og at hun betyder meget for dig, så jeg tænker at i ville kunne få en god snak omkring hvordan du har det, også så du ikke skal gå med følelserne alene <3
Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig på vej og hvis du har brug for det, så kan du altid skrive ind til vores rådgivning!
Kærlig Hilsen
Maaike
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs, hvad andre piger tumler med af spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
-
Det er anden gang jeg skal have min mens, men den er 6 dage forsinket er det normalt?
-
Jeg vil bare gerne anderkendes af mine venner
-
Min mor siger altid at jeg overdriver
-
Drengene snakker ikke til mig mere
-
Jeg har det svært når det kommer til bad efter idræt
-
Jeg føler mig aldrig god nok og jeg bliver jaloux på andre piger
-
En del af mig er bange for at få en kæreste og at jeg ikke vil have sex med ham
-
Jeg føler mig alene
-
På den nye skole føler jeg mig endnu mere udenfor
-
Jeg har haft min "første gang" og jeg er bange for at mine forældre bliver sure på mig
-
Jeg er vild med en fyr, men snakker næsten aldrig med ham
-
Jeg kan faktisk godt lide ham lidt men nu ved jeg ikke helt hvordan han har det med mig