Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Pige, 13 år
30. november 2021

Jeg har det med at tilgive folk alt for nemt

Hej girltalk,
Jeg er en pige på 13 år, og flyttede fra den by jeg voksede op i sidste år, det vil sige at jeg flyttede fra alle som jeg har kendt siden 0.klasse. Men jeg kom så ind i min nye klasse under corona, og det var meget hårdt, fordi jeg skulle være på online undervisning fra en start, der var ik rigtigt nogle der kunne lide mig til en start, men nu er jeg faldet bedre til, jeg har det med at tilgive folk alt for nemt, uanset hvor slemme ting de har gjort, som her forleden hvor der var en ny pige i den venner gruppe jeg er i, som jeg var blevet uvenner med og dagen efter skriver hun "hej, er du okay?" Også var jeg sådan hvem er det her fra? Så sagde hun at det så var hende og efter det så begyndte hun så at skrive nogle lange had beskeder følte jeg det som, og det fortatte og fortsatte og det værste var at hun skrev til mig under undervisning, og da jeg så får en rigtig slem en der er jeg sammen med nogle af mine venner, og der kunne jeg ik holde til mere så jeg bryder sammen og begynder at græde helt vildt, og med det samme kommer mange af mine venner over til mig og spøger hvad der er galt og jeg har det meget svært ved at fortælle hvad der er galt så jeg visser dem beskederne og de bliver allesammen helt chokeret over det. Men det værste er at sammen tidig med at jeg er uvenner med hende er jeg også uvenner med min bedste ven, han er en rigtig god ven, men på nogle punkter synes han at jeg bliver for meget fordi jeg har meget energi. Nårh men ham bliver jeg så venner med samme dag og vi tager ud og shopper, men hun bliver ved med at sige små dumme kommentar når vi er sammen i venner gruppen og det fortsætter i sådan 2 uger Ca hvor at hun så til sidst kommer over til mig og er sådan "kan vi lige snakke sammen i 2 min?" Og samme dag havde jeg tænkt mig at tale med hende om at jeg ikke synes at det er okay at hun behandler mig sådan, men med det samme når vi komme ud på gangen inden at jeg får sagt noget siger hun " Undskyld fordi jeg har været så ond mod dig, kan vi ik godt være venner igen?" også siger jeg jo det kan vi godt, men jeg syntes ikke at det var okay at du behandlede mig sådan og bagtalte mig. Så ja, jeg tilgiver næsten alle uanset hvor onde de har været. Men her forleden spurgte jeg min veninde fra den by hvor at jeg flyttede fra om vi snart skulle ses også sagde hun "nej det tror jeg ikke", og det blev jeg virkelig foravet over og skrev tilbage "okay, bare glem at jeg spurgte"
Det var noget af det værste fordi vi har været bff'er siden 0.klasse men jeg tror bare at vi er vokset fra hinanden. Men heldigvis jeg er så heldig at jeg har en mega god veninde fra den by af og hun sagde også bare til mig " ej hvor er det strengt, glem hende, hun er ik det værd, og du har altid mig, bestie" og det blev jeg så glad ved, men jeg ved ik hvad jeg skal gøre ved min veninde som afviste mig så meget?

Kh pigen på 13år håber at i kan hjælpe mig

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære du <3

Tusind tak fordi du skriver og deler dine følelser med os :)

Jeg fornemmer, at det har været et år hvor der er sket en masse for dig. Hvor er du sej at du har flyttet skole, startet på en ny under corona og er åben med hvordan du har det og hvad du går igennem.

Det lyder virkelig hårdt det du har været igennem på det seneste. I forhold til hende pigen som har skrevet rigtig onde beskeder til dig: Det gør så ondt når en veninde kan begynde at være så ond mod én, og det kan være så svært at forstå. Husk at du behøver ikke at tilgive nogen, som du ikke har lyst til at tilgive, du må også altid godt sige at du lige har brug for lidt tid, fordi det har virkelig gjort ondt på dig. Der er ikke noget galt med dig, du er rigtig åben og det er rigtig venligt af dig at tilgive hende igen. Det er utrolig modigt af dig at fortælle hende, at det ikke var okay den måde hun behandlede dig på og at hun bagtalte dig på. Hvis du ikke føler dig så sikker med hendes venskab, er det helt okay at tage til afstand fra hende. Du kan måske spørge hende hvorfor hun gjorde det mod dig. Ofte så kan personer finde på at såre andre, hvis de selv ikke har det så godt eller hvis de gerne vil have din opmærksomhed, dette betyder ikke at det er okay det hun har gjort. Tværtimod, så har hun jo virkelig såret dig. Har du tænkt over om du overhovedet vil være veninder med hende igen?

Det lyder utrolig hårdt at gå igennem alt det med hende veninden som behandlede dig så dårligt, mens du også er uvenner med din bedste ven. Du skal nemlig huske på at du er lige som du er og du er så unik og værdigfuld <3. Dejligt at dig og din bedste ven kunne finde ud af det sammen og blive venner igen.

Det er virkelig ærgerligt at din bff fra 0.klasse ikke gad at se dig, det er i hvert fald godt, at du har din anden mega god veninde fra den by du flyttede fra. Hvis du har mod på det, kan du prøve at spørge din bff, hvorfor hun ikke har lyst til at ses igen. Men det behøver du slet at gøre hvis du ikke lyst til det. Det lyder nemlig til at du har et godt netværk af venner omkring dig <3.

Håber du kan bruge det til noget <3 Men hvis du føler, du har lyst til at snakke mere, kan du altid skrive ind på vores chat <3. Vi har mange rådgivere, som meget gerne vil vil lytte og hjælpe dig. <3

Mange knus fra Sofie, Girltalk

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1132 Resultater