Chat med os i dag fra 18:30 - 24:00
Skriv et brev
Anonym, 12 år
22. oktober 2021

Jeg er virkelig i tvivl om min seksualitet

Kære Girltalk Jeg er virkelig i tvivl om min seksualitet altså ikke hvad mit “køn” men om hvem jeg er tiltrukket af. Jeg har vist fået hentydet til nogle af mine veninder at jeg ved jeg er ciskønnet og ihvertfald til drenge, men ellers er jeg “unlabelled”. Jeg er virkelig i tvivl om jeg er panseksuel eller biseksuel. Jeg tror nemlig at jeg også er til piger og måske også bare generelt til alle køn (her snakker jeg ikke kun om maskulint og feminint men også nonbinære osv. ). Problemet er at jeg ikke har prøvet at være vild med andet end drenge men kan føle mig tiltrukket af andre køn. Jeg har også læst et sted at biseksuel er en overordnet betegnelse for folk som er tiltrukket af mere end et køn og et andet sted at panseksuel er når man er tiltrukket af alle køn uden præferencer og at biseksuel er det samme bare med præferencer. Så nu er jeg godt og grundigt forvirret, men hælder mest til panseksuel. Jeg ved heller ikke hvordan jeg skal komme ud til mine forældre har lidt tænkt på at købe en kage og så skrive det på den og så servere den for dem, men jeg ved ikke helt om det er dumt? Jeg ved heller ikke hvad man gør hvis nu man ikke længere føler sig som det man er kommet ud som noget tid efter(altså et år eller sådan noget)? Jeg er virkelig i tvivl om foreskellene på at være biseksuel el. panseksuel fordi burde biseksuel ikke stå for “binære køn”? Som i kan læse har jeg mange spørgsmål, håber i kan hjælpe❤️❤️❤️❤️

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære dig,

Tak fordi du skriver ind og deler dine tanker <3

Det lyder som om at der er en masse tanker der fylder rigtig meget hos dig lige nu og jeg kan forestille mig at det må være rigtig svært og forvirrende at gå rundt med. Personligt synes jeg selv, at det er godt med en masse betegnelser for hvad man kan føle sig som og hvem man er tiltrukket af, da det for mange kan være en hjælp til at finde ud af hvem man selv er. Dog lyder det som om, at det har skabt mere forvirring for dig, da du oplever at du passer ind i forskellige betegnelser, hvilket er helt forståeligt.

Først og fremmest vil jeg sige, at de tanker du går med er helt normale. Mange på din alder oplever at have forskellige overvejelser om sig selv og deres seksualitet, og jeg tænker at det er godt at være nysgerrig på det og have de overvejelser for at lære sig selv bedre at kende. Det der er vigtigt at huske på, er at vi ikke behøver af definere hvem vi er og hvad vi er til med det samme, det kan sagtens være en proces og det kan ændre sig med tiden – og det er helt okay <3

Jeg kan godt forstå, at det kan være rart at vide hvilken betegnelse man hører under, fordi det kan gøre det nemmere at forholde sig til sig selv og sin seksualitet, men måske er det ikke så vigtigt at skulle have det på plads lige nu. Kunne det være en mulighed at være åben og nysgerrig overfor dig selv, så du lader dine følelser og tanker være der, uden at du behøver at skulle forklare hvorfor de er der og hvad det så betyder? Jeg tænker at det ville skabe mindre forvirring hos dig, og skabe mere rum for de følelser og tanker der er hos dig lige nu.

I forhold til at fortælle det til dine forældre, så synes jeg at det er skønt at du vil dele det med dem! Det lyder som en god måde at fortælle det til dem på med en kage, så det synes jeg bestemt ikke lyder dumt, så du skal bare gøre det på den måde du gerne vil. Du behøver jo heller ikke fortælle dine forældre hvilken betegnelse du føler dig mest som lige nu, men måske mere forklare dem om de tanker og følelser du har omkring dig selv og din seksualitet, og at det er en proces og udvikling hos dig lige nu <3

Jeg håber mit svar kunne skabe mindre forvirring hos dig og hvis du får brug for det kan du altid skrive ind til vores rådgivning!

Kærlig Hilsen
Maaike

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1227 Resultater