Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Mathilde , 13 år
15. oktober 2021

Jeg har haft noget med en fra min klasse, men nu har jeg et crush på hans bedste ven

Hej, jeg er en pige på 13 og går i 8. Klasse. Jeg tror at jeg er begyndt at kunne lide en dreng fra min klasse, men han er en af de typer, der går rundt og snakker til alle pigerne, både dem fra vires årgang og dem på årgangen under. Vi havde noget i et stykke tid, men det stoppede efter han begyndte at gå og kysse på en anden pige. Vi er begyndt at flirte lidt igen, men jeg føler mig meget usikker på ham, og ved ikke om jeg gider bruge min tid på ham, hvis han alligevel bare går rundt og flirter med alle mulig andre piger. Og jeg er samtidig begyndt at få et crush på en af hans bedste venner. Alting er bare meget forvirrende lige i øjeblikket. Nogle ideer til at får styr på det?

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Mathilde - Tusind tak for dit brev. Først og fremmest skal du vide, at jeg synes, at det er utrolig sejt, at du skriver ind til Girltalk. Det er vigtigt at dele sine tanker med nogle, når det hele kan føles uoverskueligt og forvirrende. Du skriver, at du synes, at det hele er forvirrende i øjeblikket, hvilket er en hel normal følelse – især i din alder. Det er helt normalt, at man føler sig mere skrøbelig og usikker, men på samme tid får man også en større interesse for drenge, hvilket kan være to svære følelser at håndtere på en gang, eftersom det hurtigt kan gå galt. Så husk, at du skal passe på dig selv <3

Når det så er sagt, så vil jeg prøve at dykke ned i din konkrete situation. Du starter med at fortælle om drengen fra din klasse, som du har haft noget med i et stykke tid, men han så kyssede med en anden pige. Det må være rigtig hårdt at skulle opleve det. Det er aldrig sjovt at føle sig trådt på. Du skriver selv, at du føler dig usikker på ham, og du ikke ved, om du vil bruge din tid på ham. Hvis det havde været mig, så havde jeg ikke brugt mere tid på ham. Hvis han skal gøre, så du føler dig usikker, og han flirter med alle mulige andre, så synes jeg ikke, at du skal bruge din tid på ham.

Det virker som om, at du synes, at det godt kan være lidt forvirrende at være i en relation, hvor ”man har noget”. Det kan jeg virkelig godt forstå. En ting jeg har lært ved at blive ældre, det er, at kommunikation i en relation er altafgørende (både med veninder, kærester, flirts) osv. Det gælder om, at man skal have klare retningslinjer, og snakke om sin relation. Det er faktisk rigtig svært, men det er godt at starte med at øve sig. Jeg har stadig svært ved det, men jeg er blevet bedre til det ved at tænke mere over det i alle mine relationer. Man skal behandle hinanden med respekt, og du fortjener ikke, at han skal gå og kysse med andre piger – men det kræver også, at du fortæller ham, at du gerne vil have en relation, hvor du ikke finder dig i det.

Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort – men det virker som om, at du er kommet videre, når du siger, at du har fået er crush på en anden. Min idé er derfor: Stop op og mærk efter. Du skal finde ud af, om dine følelser er reelle, inden du handler på dem. Du skal finde ud af, hvad der er vigtigst for dig lige nu. Vil du bruge din energi på hans bedsteven, eller vil du bruge din energi på dig selv, indtil den forvirrende periode er dulmet lidt ned? Jeg håber dette svar kunne være til hjælp. Hvis du har lyst til at tale lidt mere om det du oplever, er du også rigtig velkommen til at skrive ind til vores chat.

De bedste hilsner Laura

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1338 Resultater