Jeg kan faktisk godt lide ham lidt men nu ved jeg ikke helt hvordan han har det med mig
Der er en dreng fra årgangen over mig dvs. han går i ottende og vi begyndte at snappe sammen for ca. en uge siden. Efter et par dage skrev han om jeg ikke ville komme hjem til ham og jeg spillede med på den men gjorde det meget tydeligt at jeg var ironisk. Dagen efter vi havde skrevet sammen blev han ved med at spørge og jeg vidste godt det var for sjov så jeg spillede med igen men efter 4 dage hvor han blev ved med at spørge og vi havde snakket sammen til langt ud på natten begyndte jeg at tro på at han gerne ville have mig til at komme hjem til ham. Og jeg spurgte ham flere gange om han mente det oprigtigt og han sagde ja så til sidst troede jeg på ham og jeg spurgte men hvornår kan du og vi aftalte efter aftensmad. Lidt senere for jeg en besked fra en af mine venner som spørger om jeg skal være sammen med ham drengen og jeg skriver bare nej fordi jeg ved at jeg vil blive driller hvis folk finder ud af at jeg skal være hjemme hos ham. Og så er det fordi jeg har sagt det til en af mine veninder og han har så set det over skulderen på hendes snap at jeg skulle hjem til ham. Og nu siger ham drengen så at han mente alt som en joke og ag det jo bare var for sjov det hele og jeg kan faktisk godt lide ham lidt men nu ved jeg ikke helt hvordan han har det for mig. Jeg synes det er mega svært og finde ud af om han rent faktisk mente det eller om han bare har sagt det for sjov):
GirlTalks svar
Kære Emma
Tusind tak for dit brev <3
Jeg kan godt forstå, at du har svært ved at finde ud af, hvad ham fyren har ment, når han siger, at det hele har været for sjov efter at have spurgt dig, om du ville komme hjem til ham flere gange. Du skriver, at han har sagt, at det var for sjov efter at have set beskeden hos din veninde. Noget kunne tyde på, at det har sat nogle tanker i gang hos ham. Det er svært at sige, hvorfor han siger, at det har været for sjov lige efter, han har set beskeden, men det kan være, at han har det ligesom dig, og er bange for at blive drillet, hvis andre finder ud af det.
Du skriver, at I har snappet sammen i ca. en uge, så det virker som om, at han også er interesseret i at have kontakt med dig. Det kan være svært at tyde, hvad han rent faktisk mener over snap, fordi du ikke kan se ham. Det kan være, at det ville være lettere for dig, hvis du prøvede at snakke med ham ansigt til ansigt. Jeg ved, at det kan være grænseoverskridende, hvis I ikke har talt så meget sammen i virkeligheden før, men måske vil det give dig en afklaring. Hvis du ikke har lyst til at spørge direkte ind til det, kan du prøve at snakke med ham om nogle andre ting først og på den måde gå lidt langsommere frem. Hvis du så føler dig klar til spørge ind til det på et tidspunkt, kan du gøre det. Det vil sikkert gøre dig meget klogere på, hvad han mener.
Jeg ved, hvor meget det kan fylde ikke at vide besked, når man er vild med en fyr, og jeg håber, du kan bruge mine råd. Du er også velkommen til at skrive ind til os på chatten eller på SMS, hvis du har brug for at tale mere om det <3
De bedste hilsner
Anna
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er bange for at jeg aldrig får min menstruation
-
Jeg har ikke fået min menstruation endnu - og det bekymrer mig!
-
Jeg er virkelig træt af at have hår der nede
-
Jeg savner at være sammen med mine gamle veninder
-
Min veninde bliver ked af det, når jeg er sammen med andre
-
Jeg elsker min klasse, men efter alt hvad jeg gjorde hader de mig
-
Mine veninder kommenterer på mig
-
Jeg er nysgerrig på at være sammen med en pige
-
Jeg har aldrig kysset nogen
-
Jeg er ked af at skulle stoppe på efterskolen
-
Skal sove med min veninde for første gang
-
Jeg føler, at mine roomies ikke kan lide mig mere