Jeg er blevet forelsket i min matematiklærer som er 37 år gammel
Hej
Jeg er blevet forelsket i min matematiklærer som er 37 år gammel.
Jeg har sommerfugle i maven og er nervøs når jeg er sammen med ham, men han er så sød.
Jeg har ham i både matematik, idræt og historie, så jeg har ham mange gange om ugen.
Jeg tænker på ham hele tiden, men jeg tror faktisk at han også kan lide mig.
Det er lidt som om vi har en flirt, fordi at vi tit får øjenkontakt i lidt længere tid end normalt, han smiler til mig, han prøver hele tiden at være i nærheden af mig.
Men jeg aner ik hvad jeg skal gøre, fordi det ville også være ulovligt og forkert hvis der skete mere end det.
Hilsen..
GirlTalks svar
Kære Julie,
Tak for dit brev <3 Jeg skal forsøge at svare dig så godt som muligt.
Først og fremmest vil jeg skrive, at det er ganske naturligt at begynde at få følelser og blive lidt småforelsket i din alder. Puberteten starter, og der kommer alle de her forandringer både med kroppen og tanker og følelser. Jeg kan sagtens forstå, hvis det føles svært lige at vide, hvad du skal gøre med de følelser, du har fået for din lærer. Det sætter jo naturligvis en masse tanker i gang. Men det er samtidig vigtigt for mig at sige, at din lærer er en voksen mand, der har et ansvar for dig og din trivsel i skolen, og især af den grund, er det vigtigt, at han ikke sender dig de forkerte signaler. Som du selv skriver, er det ulovligt for jer at have et forhold, og hvis du føler, at han flirter med dig, er det vigtigt, at du fortæller det til nogen, du stoler på. Han må simpelthen ikke give dig indtrykket, at I skal have en kærlighedsrelation, eller på andre måder prøve at vise dig, at han er interesseret i andet end at undervise og vejlede dig. Det er hans ansvar, at det ikke kommer til at ske.
Jeg ved, at følelser kan være svære at styre, men det er samtidig vigtigt for mig at fortælle dig, hvad der er rigtigt og forkert i forholdet mellem elev og lærer.
Jeg ved ikke, om du har nogle veninder eller andre tætte, du kan tale lidt med om de følelser, men jeg håber, at du har, så der er nogle, du kan dele det med. Ellers er du i hvert fald altid velkommen til at skrive til os på chatten eller SMS <3
Kærligste hilsner,
Henriette, GirlTalk
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg vil bare så gerne væk fra familie!
-
Jeg har ikke fået menstruation og har angst for at kaste op
-
Jeg er bange for at de siger der er ikke nogle pladser tilbage
-
Jeg spiser ikke nok i løbet af dagen, og ved ikke hvad jeg skal gøre ved det!
-
Kan jeg være seksuelt tiltrukket af kvinder, selvom jeg føler mig heteroseksuel?
-
Min mor kom ind mens jeg onanerede
-
Jeg sidder lidt fast i alle disse tanker
-
Jeg tænker på sex og har lyst til at prøve det
-
Jeg er bange for at bløde igennem igen
-
Jeg har ikke nogen at tale om mine følelser med
-
Mine brystvorter udvikler sig ikke
-
Hvordan barberer man sig 'dernede'?