Hej <3

Tusind tak for din besked. Jeg beklager, at vi først har fået tid til at svare dig nu. Jeg ved jo ikke, om I endte med at mødes i juleferien, men hvis I gjorde, så håber jeg, det var sjovt og hyggeligt, og hvis ikke I gjorde, så er jeg sikker på, at der enten kommer en ny mulighed, eller at du på et tidspunkt møder et andet dejligt menneske.

Det kan være, at mit svar er helt uaktuelt nu, men jeg vil alligevel dele mine tanker med dig, og så håber jeg, du kan bruge det til noget, hvad end, der er sket, siden du skrev dit brev.

Først og fremmest så er det jo vildt dejligt, at du har mødt en, du synes er sød, og som også synes, du er sød. Det virker som om, at han siger mange søde ting, og det er jo skønt, men der er også nogle ting, der bekymrer mig lidt. Selvfølgelig det at han tager stoffer – det bekymrer også dig, kan jeg forstå - men også det med, at han flere gange har ændret sine svar og lavet om på sine historier. Det er svært at opbygge en tryg og tillidsfuld relation til et menneske, der ikke helt kan finde rundt i, hvad der er sandt og falskt. Hvis jeg var dig, så ville jeg sige til ham, at du har brug for, at han er åben og ærlig over for dig. Måske han kommer til at lyve, fordi han er usikker på nogle ting, men så kan du jo sige til ham, at du ikke dømmer ham, du vil bare gerne lære den rigtige ham at kende.

Til slut i beskeden skriver du, at du er bange for, om han synes, du er grim i virkeligheden eller nederen at være sammen med. Jeg synes, du virker som et virkelig varmt og dejligt menneske, der vil andre det bedste, og jeg er sikker på, at han vil synes det samme, hvis han er så heldig at få lov at møde dig. Jeg kan godt forstå din bekymring, men jeg vil prøve at vende det lidt om. Vi kommer tit til at fokusere på, hvad andre tænker og synes om os, men måske vi i stedet skulle prøve at tænke på, hvad vi selv rent faktisk tænker om det menneske, der sidder over for os. I stedet for at tænke “Synes han, jeg er flot?”, så tænk “Synes jeg, han er flot?” og i stedet for “Kan han mon lide mig?” så prøv med “Kan jeg rent faktisk lide ham?” osv. Det er helt naturligt at tænke over, hvad andre synes om os, og vi kan nok ikke slippe den tanke helt, men vi kan prøve at lægge vores fokus lidt et andet sted.

Mit sidste råd må være virkelig at tænke over, hvad du synes om ham, og hvad han giver dig. Bliver du glad af at skrive (og måske være sammen) med ham? Hvad for en energi giver han dig? Hvilken følelse i maven får du, når du tænker på ham? Det kunne være spørgsmål, du kunne stille dig selv.

Jeg ønsker dig al held og lykke med kærligheden. Jeg er sikker på, at du finder den, eller også finder den dig <3

De varmeste hilsner

Sofie