Jeg er mega forelsket i hende, men ingen ved det
Hejsa.
Jeg er en pige, som går på efterskole. Og der er den her pige, som er i min familiegruppe og så også på min gang. Hun er en af mine okay gode veninder, og vi har det egentlig godt og sjovt sammen. Hun har en kæreste, og han er mega god ved hende, så det er jo dejligt.
Bortset fra, at jeg er mega forelsket i hende. Jeg har været i tvivl, men det har nu stået på i over et halvt år, og selvom jeg aldrig har haft følelser for en pige før, så er jeg ret sikker. Jeg prøver dog at gemme mine følelser væk, da (som I jo nok kan regne ud) det ikke rigtig kan lade sig gøre. Jeg har heller aldrig snakket med nogen om det, fordi dem på skolen her er jo også veninder med hende, og jeg tror ikke rigtigt, at mine forældre ville forstå...
Jeg har også kysset med hende nogle gange til elevfester, også selvom hun har en kæreste. (Det skal lige siges, at det er meget normalt at kysse med ens veninder) - Men er det dårlig stil?
Jeg har også oplevet, at det har ødelagt vores venskab lidt, fordi jeg bliver lidt nervøs i hendes selskab, og jeg så dermed trækker mig. Jeg ved ikke, om hun har tænkt over det, men vi har snakket mere sammen, end vi gør nu, og jeg er ret sikker på, at det er derfor, vi glider lidt fra hinanden.
Burde jeg fortælle hende det, så hun forstår det?
Kærlig hilsen en forvirret pige.
GirlTalks svar
Kære Emilie
Tusind tak for dit brev, og fordi du har skrevet ind! Det er rigtig flot, at du deler dine tanker her. De tanker du har kan også være rigtig svære at gå rundt med alene. Vi har skrevet med piger før, som har stået med lignende tanker, så du er helt sikkert ikke alene!
Det er dejligt for dig, at du føler, hvordan det er at være forelsket i nogen, det kan give rigtig mange gode følelser. Det kan dog godt være svært, når man er forelsket i en, som har en kæreste og måske ikke er “ledig.” Det må også være dejligt for at have en så god veninde, som du lyder til at være rigtig glad for!
Jeg tænker også, at det må være svært for dig at gå med de følelser helt alene. Det kan helt sikkert også være svært at åbne om det, som du skriver, fordi det ikke er nemt at dele. Men du er lige præcis, som du skal være og det skal du huske! Måske det kan hjælpe dig at kunne dele alt dette med nogen omkring dig. Det kunne være en veninde du stoler på, en efterskolelærer eller måske dine forældre. Det er rigtig svært, det ved jeg, men det kan være svære tanker at gå med helt alene og ikke have nogen at snakke med om det. Jeg ved, at det kan være rigtig svært at åbne op omkring et emne, som er svært for dig, men det kan måske gøre en forskel for dig at åbne op.
Om det er dårlig stil, at du har kysset med hende, er svært at svare helt præcist på. Det kommer også an på, hvordan I begge ser på det og hvordan jeres forhold til hinanden er. Det er også din venindes ansvar at sige fra, hvis hun ikke havde lyst, for det er hende, som er i et forhold. Jeg tænker derfor ikke, at du skal have dårlig samvittighed, hvis det også er noget, som du skriver, at I gør tit og veninden havde jo mulighed for at sige fra.
Det vil være ærgerligt, hvis du skulle miste venskabet til hende, fordi du lyder til at være rigtig glad for hende, men jeg kan også godt forstå, at du bliver nervøs i hendes selskab. Jeg kan også godt følge den følelse du har omkring, at du er bange for at fortælle det, det kan også være en svær ting at sige til en veninde, som du jo ikke vil miste.
Jeg forstår godt, at det kan være rigtig svært for dig at skulle fortælle din veninde om dine følelser. Det kan være godt, at du fortæller din veninde det, fordi det kan være, at hun har det helt fint med det. Måske hun gengælder det, men i og med, at hun har en kæreste, kan der være en chance for, at hun måske ikke gør. Forhåbentlig kan I uanset udfaldet, beholde den relation, som I har til hinanden og stadigvæk være tætte med hinanden, for det ville også være trist at miste det venskab, når I lyder til at have et godt venskab.
Jeg krydser fingre for det bedste for dig! Hvis du får lyst, er du altid velkommen til at skrive ind til os på chatten eller på sms <3
Mange hilsner Julie
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Mine to veninder skal konfirmeres samme dag - Hvem skal jeg vælge?
-
Jeg føler mig super bagud
-
Jeg bløder helt sindssygt meget
-
Jeg vil så gerne finde ro i krop og mad...
-
Min far har været min mor utro
-
Jeg føler mig alene og udenfor i skolen
-
Jeg er bekymret for om jeg har angst
-
Jeg sidder i en virkelig svær situation
-
Hvordan slapper jeg af i mine relationer, og hviler i at jeg er god nok?
-
Er jeg en god nok kæreste til ham?
-
Jeg føler et enormt pres og jeg føler mig aldrig god nok
-
Findes der en måde jeg kan få større bryster på?