Jeg har ikke en kæreste, er der noget galt med mig?
Jeg vil SÅ gerne have en kæreste, mange af mine veninder har haft mange forskellige kærester men er slået op med dem nu og har så fået nye kærester, men det er aldrig lykkedes for mig? Er der noget galt med mig? Er jeg grim? Er min tøjstil ik god nok? Er jeg for høj? Det er virkelig irriterende at vide hvorfor det aldrig lykkedes for mig
GirlTalks svar
Hej Therese,
Hvor er det dejligt, at du skriver ind til os. Du fortæller, at du rigtig gerne vil have en kæreste, men at det ikke lykkes for dig. Jeg ved, det er noget, som rigtig mange unge piger går rundt og bekymrer sig om. Så du skal vide, at du ikke er alene med de følelser, som de beskriver. Det er så sejt, at du fortæller om dine følelser, og jeg tror, der er mange, der kommer til at læse dit brev og kan genkende disse følelser. Jeg forstår godt, at du synes, det er rigtig svært at være i, når du oplever, at alle dine veninder har eller har haft kærester. Jeg kan også høre, at du begynder at tænke over om, der er noget galt med dig. Du skal vide, at du er værdifuld lige som du er, og du er god nok både i forhold til dit udseende, din tøjstil og din højde. Når du stiller alle de spørgsmål til om der er noget galt med dig, så tænker jeg, at det vil være god lille øvelse for dig at sige tre pæne ting om dig selv om dagen. Kunne du have mod på det? Det er en god øvelse for at huske sig selv på, at man er dejlig lige som man er, så måske du kunne prøve det. Det kan både omhandle din personlighed, ting du gør og dit udseende.
Herudover er det ofte tilfældigt, hvem der lige møder en kæreste, og jeg er sikker på, at du nok skal finde en rigtig sød kæreste på et tidspunkt. Det har du masser af tid til at gøre, og det vigtigste er, at du finder den rette kæreste for dig, som behandler dig godt og som du er tryg ved. Du skriver, at mange af dine veninder har kærester. Har du prøvet at spørge dem til råds i forhold til, hvor de har mødt deres kærester, og hvordan det er at have en kæreste? Det kan være at det kan gøre dig klogere på hvilke ting, du selv kan gøre for at møde en sød en, som måske kunne blive din kæreste. Desuden kan det måske være rart at snakke med din veninder om, at du synes det er svært ikke at have en kæreste? Selvom de har kærester nu, så har de jo også prøvet at være i din situation før.
Jeg håber du møder den helt rigtige kæreste for dig og husk lige meget hvad, så er du værdifuld lige, som du er.
Hvis du har behov for at skrive mere med os, så er du altid velkommen på chat eller på SMS.
Kram fra Nora
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har falske venner som lyver, mobber, bagtaler og behandler mig virkelig dårligt
-
Jeg er bare nået derud, hvor jeg ikke kan eller vil særlig meget mere
-
Jeg er meget i tvivl forhold til sex, kærlighed, kys, kæreste og alt det der
-
Min lillesøster er 13 og er begyndt at interessere sig meget for seksualitet
-
Jeg har det rigtig svært med mig selv
-
Men er der virkelig noget om det, at drenge bliver som børn igen sammen med et par bryster
-
Jeg føler lidt, at hun bare siger, at jeg er hendes bedste veninde, fordi hun har også en anden bff, og de er HELE TIDEN SAMMEN
-
Jeg er rigtig nervøs for, om jeg begynder at stamme eller skuffer nogen, når jeg skal fremlægge i skolen
-
Jeg har akne, og jeg er virkelig "insecure" omkring det
-
Jeg plejede ikke at have skam i det, men jeg ser hele tiden folk på internettet, der siger, at man er et dårligt menneske, hvis man ser sådan noget
-
Jeg har tit lyst til at onanere men hver gang jeg gør det, sker der ik en skid.
-
Jeg har sygt angst for at miste min mor eller søster