Forelsket i dreng fra parallelklasse
Hvad kan man gøre hvis der er en fra ens parallel klasse man syntes er lidt sød men man faktisk ikke har snakket med ham og ved ikke rigtig hvad man skal sige også fordi nu hvor det er inde i min parallel klasse ser jeg ham ikke så tit og derfor kan jeg jo ikke snakke med ham bare mig og ham han går altid sammen med hans venner
GirlTalks svar
Hej med dig 💗
Jeg er rigtig glad for, at du har skrevet herind og kommer ud med det, der fylder i dine tanker. Jeg kan også godt forstå, at du er i en forvirrende og måske lidt frustrerende situation. Det kan føles vildt dejligt og spændende at have en lille crush på nogen, men det kan også være enormt irriterende, når man ikke ved, hvad man skal gøre ved det. Du er i hvert fald ikke alene om at have det sådan - det er der nemlig mange piger, som også skriver herind omkring, og jeg har også selv oplevet det.
Jeg kan også godt forstå, at det er nervepirrende at skulle snakke med nogen for første gang, men jeg tænker også det er det, der skal til, for at du kan finde mere ud af, om han er noget for dig, eller om I kunne være et godt match sammen. Så mit råd til dig vil nok være at prøve at finde på en måde, hvor du kan få snakket med ham. Her kommer der lige nogle råd, der måske kan hjælpe:
-
Måske har du nogen fra din klasse, som kender ham og hans venner i parallelklassen? Så kunne du måske spørge den person, om du ikke skal med, næste gang de hænger ud sammen, eller om du kan blive introduceret til ham den søde?
-
Det kan også være du har nogle fælles undervisnings- eller idrætstimer med parallelklassen. Så kunne du måske sidde ved siden af ham eller være på samme hold som ham i idræt og få snakket på den måde?
-
En sidste mulighed jeg kommer i tanke om er at række ud til ham på de sociale medier? Det kan være du kan se på hans instagram eller snapchat, at I har noget tilfælles, som du kunne kommentere på, eller skrive til ham om. Det kan for nogle mennesker være nemmere at tage kontakt til andre på sociale medier, fordi det ikke er ligeså nervepirrende og så har man udvekslet nogle ord sammen, før man så snakker videre i virkeligheden.
Jeg håber nogle af de her forslag kan hjælpe, eller i det mindste inspirere, til hvordan du kan lære ham lidt at kende. Hvis tankerne bliver ved med at fylde, håber jeg også, du kan tage fat i en god veninde og få snakket mere ud, om hvordan du har det og hvad du kan gøre ved det. Ellers er du altid velkommen til at skrive herind igen eller bruge GirlTalk’s chat, hvor vi rådgivere står klar til at chatte med dig 😊
Held og lykke med det! Jeg sender de bedste hilsner herfra.
Kæmpe virtuelt knus,
Julia
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg opdagede først i går, at jeg har et kæmpe crush på ham, og han betyder meget for mig
-
Jeg er ikke som de andre, der nærmest lever deres liv gennem en skærm
-
Hvad skal jeg gøre, for han lægger bare lidt mærke til mig uden at spørge ham om noget
-
Om 1 måned skal jeg have togskinner, og jeg ved, at han 100% ikke ville kunne lide mig
-
Jeg er bange for, at mine roomies siger det videre til ham og hans venner
-
Jeg har ikke fået min mensturation endnu
-
Hvorfor skal jeg være så bange for at tale med ham?
-
Hvordan dufter man bedre dernede?
-
Jeg gider jo ikke være hende den skrappe og vil hellere være sød i stedet for hård
-
Jeg er bange for at starte i skole her efter sommerferien
-
Jeg er bange for, at min bedste veninde er vild med min kæreste
-
Jeg savner hende rigtig rigtig meget, og jeg ved ikke, om jeg kan klare mig uden hende