Det føles lidt mærkeligt at kysse hende
Hej girltalk
Jeg er en lesbisk pige på 15 år
I sommers blev jeg kærester med en af mine bedste venner, og vi har det så godt sammen<3
Dog føles det lidt mærkeligt at kysse hende, både fordi jeg har lidt internaliseret homofobi, men ogs fordi vi startede med at være venner i over 2 år før vi kom sammen.
Hun er ogs næsten 2 år yngre end mig(jeg har fødelsdag tidligt, hun har sent på året) så jeg vil heller ikke bryde hendes grænser.
Vi har kysset flere gange, men det er såen lidt akavet fordi vi er mest sammen når vi er sammen med andre(vi rider samme sted) så vi vil ikk så gerne opdages.
Selv er jeg basically ude(jeg føler ik det nødvendigt - så skjuler det ik) og alle vores venner ved ogs godt vi er sammen, men ja...
Vi er begge lidt introverte personersom ogs har lidt social angst, så vi har det begge lidt svært med andre folk. Hun er ikke rigtigt ude til andre end hendes venner, så er også bange for at komme til at out hende før hun er klar.
Ved virkelig ik hvordan det skulle blive mere casuel for os at kysse og såen...
GirlTalks svar
Kære du,
Tak for dit brev - hvor er du bare sej, at du skriver herind og deler dine tanker <3
Først vil jeg sige at det lyder mega dejligt at du har fået en sød kæreste og at I har det godt sammen!
Ud fra det du har skrevet kan jeg forstå, at du godt kan føle at det er mærkeligt at kysse med din kæreste. Du skriver at det både bunder i, at I før har været venner og du også har en lidt internaliseret homofobi. Jeg tror at mange nye par, som først har været venner, synes det kan være lidt akavet i starten af forholdet, hvilket er helt normalt. Selvom alle følelserne er der, kan det være svært at omstille sig, hvis man har været vant til at forholdet har været venskabeligt før. Jeg synes det lyder super betænksomt af dig, at du gerne vil tage hensyn til hendes grænser og det tænker jeg er en god idé!
Ift. din internaliseret homofobi, bliver jeg lidt nysgerrig på hvad det handler om og hvilke følelser og tanker det skaber hos dig? Det lyder umiddelbart rigtig svært at have det sådan, så hvad tænker du er årsagen til at det er sådan du har det? Har du eventuelt fortalt nogen om det? Det kan være en god idé for dig, at være nysgerrig på, hvorfor du har det sådan, tænker jeg<3
Du skriver at du gerne ville have at tingene mellem jer blev mere casual - hvilket jeg godt kan forstå. Derfor får det mig til at tænke på, om du har talt med din kæreste omkring det du har skrevet i dit brev? Hvis ikke, kunne det så være en mulighed at dele dine tanker med hende? Min erfaring er, at når man får talt om "elefanten i rummet", så hjælper det ofte. Både fordi man får lettet sine tanker, men også fordi man kommunikerer med sin kæreste om, hvilke behov, tanker eller drømme man har - og på den måde kan man få en bedre forståelse og tryghed hos hinanden.
Jeg håber at mit svar kunne give dig lidt, og du er altid velkommen til at skrive ind til vores rådgivning <3
Kæmpe GirlTalk kram herfra!
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Han virker irriteret, når jeg siger, at der ikke skal ske mere end et kys
-
Er det okay at forestille sig scener med sin eks, selvom man nok godt ved, at man ikke kommer sammen igen?
-
Jeg føler, at alle går i det sammen tøj i nutiden, og hvis jeg bare er lidt ude af den skala, kigger folk underligt på mig
-
Jeg er bare så utryg, når jeg er sammen med min mandlige lærer
-
Hvordan kan jeg blive bedre til at tale mere åbent om min mens?
-
Jeg har en veninde som gang på gang bliver knust af den samme dreng, og hun lader ham komme tilbage hver gang
-
Jeg har fået muligheden for at møde ham, men jeg ved virkelig ikke, om jeg skal
-
Så jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, fordi jeg vil gerne være tynd, men jeg ved at sulte mig selv ikke er sundt
-
Vi har været gode venner i lang tid, inden vi blev kærester, og hvis jeg slår op med hende, er jeg bange for, at vi ikke kan være venner mere
-
Jeg ved ikke helt, om han kan lide mig, men jeg gider ikke at spørge ham
-
Kan man godt udføre seksuelle handlinger med sig selv eller med andre, når man er i sin mensperiode?
-
Noget jeg bare ikke helt forstår er, at drengene kan ikke så godt lide mig? Eller kan de?