Jeg har et crush på ham
Hej jeg har to bedste venner i skolen vi snakker sammen hele tiden, vi har kendt hinanden i cirka to år og vi er allerede virkelig tætte. De er begge drenge jeg er for det meste kun sammen med drengene fordi piger er irriterende, en af dem er min eks og det at vi slog op gjorde det os tættere,
Men den anden har jeg haft følelser for i halvandet år, vi kalder den første Lewis. Lewis ved godt jeg har et crush på ham og at det er virkelig slemt og han prøver at få mig og mit crush sammen, men nu har jeg lige fundet ud af at mit crush godt kan lide mig og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre
GirlTalks svar
Kære Silje.
Først og fremmest vil jeg sige tak for dit brev! Hvor er det sejt du skriver herind og har lyst til at dele dine tanker og din situation med GirlTalk.
Hvor lyder det bare skønt, at du har to gode og tætte venner i skolen, som du godt kan lide at tilbringe tid med. Det må være dejligt at have følelser for din ven og vide at det også er gengældt, selvom der også kan være nogle svære følelser forbundet med det. Forelskelse kan nemlig både være en dejlig ting, men det kan også være utrolig forvirrende at finde rundt i. Jeg har før skrevet med piger, som beskriver en lignende situation, omkring kærlighed og hvordan man lige skal håndtere det hele. Når man er forelsket og bliver glad for et andet menneske, som du har været med din ven i halvandet år, er det meget naturligt at det kan være svært at vide hvordan man skal gribe det an.
Det første jeg kom til at tænke på er, om du har overvejet at tale med dit crush omkring det du beskriver i dit brev. Jeg ved godt det kan være grænseoverskridende at tage sådan en snak, men måske det ville gøre det nemmere for jer begge to at være ærlige overfor hinanden? Så behøver alle informationerne heller ikke gå gennem jeres ven, Lewis. Hvis mit første forslag er lidt for grænseoverskridende, kan det måske hjælpe at skrive et brev eller en besked til ham, hvor du blandt andet beskriver hvad du føler for ham. Er det noget du kunne forestille dig at gøre? Hvis ikke, er det også helt okay, det er trods alt bare nogle idéer. Men uanset hvad du gør og hvad der sker, skal du huske på, at han også er forelsket i dig og sikkert også er forvirret over situation.
Jeg er sikker på at du nok skal finde en god løsning, som føles rigtig for dig. For det vigtigste er, at du gør det der føles bedst nede i maven.
Jeg ønsker dig held og lykke med kærligheden og dine fantastiske venskaber.
Hvis du får brug for at tale mere om dine tanker, følelser og din forelskelse, er du mere end velkommen til at skrive ind til GirlTalk igen.
De varmeste hilsner fra Rikke <3
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.




Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg tænker konstant på hvordan andre ser mig
-
Jeg skal have huller i ørene
-
Hvordan kommer jeg videre efter det her?
-
Er det min egen skyld at blive holdt udenfor?
-
Hjælp, jeg vil gerne have min første BH
-
Mine forældre har taget min ekstra mobil
-
Der er en dreng i min klasse jeg godt kan lide
-
Jeg stresser helt vildt over eksamen
-
Synes bare ikke altid det er så let at være mig
-
Er jeg ikke så straight som jeg troede?
-
Hvordan fortæller jeg mine forældre at jeg har en kæreste?
-
Jeg er bange for at jeg aldrig får min menstruation